Hvad er forskellen på blodprop og hjerneblødning?

De fleste har hørt ordene slagtilfælde, blodprop i hjernen og hjerneblødning – men hvad betyder de egentlig? Og hvad er forskellen? I dette blogindlæg forklarer vi, hvad et slagtilfælde er, hvilke typer der findes, og hvorfor det er vigtigt at kende forskellen.

Slagtilfælde – en fælles betegnelse

Slagtilfælde (stroke) er ikke én specifik sygdom, men en fælles betegnelse for pludselige forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Der findes to hovedtyper:

1. Blodprop i hjernen (iskæmisk slagtilfælde)

2. Hjerneblødning (hæmoragisk slagtilfælde)

Omtrent 85 % af slagtilfælde skyldes blodprop, og cirka 15 % skyldes hjerneblødning [1].

Blodprop i hjernen (iskæmisk slagtilfælde)

En blodprop opstår, når et blodkar i hjernen bliver blokeret, typisk af en blodprop, som forhindrer blod og ilt i at nå frem. Det medfører, at hjerneceller begynder at dø i løbet af få minutter [2].

Almindelige årsager:

• Forkammerflimren (atrieflimren)

• Åreforkalkning

• Forhøjet blodtryk

• Rygning og diabetes

Hjerneblødning (hæmoragisk slagtilfælde)

Ved en hjerneblødning sprænger et blodkar, og blod siver ud i hjernevævet. Det giver både direkte skade og øget tryk i hjernen – hvilket kan være livstruende [3].

Almindelige årsager:

• Forhøjet blodtryk

• Medfødte karsygdomme

• Blodfortyndende medicin

• Slag mod hovedet

Hvordan kender man forskellen?

Symptomerne på slagtilfælde kan være ens, uanset om det skyldes blodprop eller blødning:

• Pludselig lammelse i ansigt, arm eller ben

• Talebesvær eller problemer med at forstå tale

• Sløret eller nedsat syn

• Svimmelhed eller balanceproblemer

• Pludselig, voldsom hovedpine (mere almindelig ved blødning)

Man kan ikke se forskel med det blotte øje – det kræver en akut hjerneskanning (CT eller MR) [4].

Hvorfor er forskellen vigtig?

Fordi behandlingen er meget forskellig. Blodpropopløsende medicin, som redder liv ved blodprop, kan forværre tilstanden ved en blødning. Derfor er hurtig og korrekt diagnose livsvigtig [5].

Ved blodprop dør millioner af hjerneceller hvert minut – tid er hjerne.

Slagtilfælde og demens – en vigtig sammenhæng

Uanset om der er tale om blodprop eller blødning, kan et slagtilfælde føre til langvarige problemer. Mange oplever kognitive vanskeligheder – som f.eks. hukommelsesbesvær eller sproglige udfordringer. Gentagne små slag kan føre til vaskulær demens, hvor hjernens blodforsyning forringes over tid [6].

Forebyggelse og hurtig behandling kan være afgørende – både for overlevelse og livskvalitet.

Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid

Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen (Danmark). „Fakta om stroke.‟
2. Hankey, G.J. (2017). „Stroke.‟ The Lancet.
3. Qureshi, A.I. et al. (2001). „Intracerebral hemorrhage.‟ The New England Journal of Medicine.
4. Wardlaw, J.M. et al. (2004). „Diagnosis of stroke subtype with brain imaging.‟ The Lancet Neurology.
5. Berge, E. et al. (2005). „Safety of thrombolysis in stroke mimics and neuroimaging-negative stroke.‟ Stroke.
6. Gorelick, P.B. et al. (2011). „Vascular contributions to cognitive impairment and dementia.‟ Stroke.