De mest almindelige hjerte-kar-sygdomme

---

Hjerte-kar-sygdomme rammer omkring 1,8 millioner svenskere og omfatter blandt andet forhøjet blodtryk, atrieflimren, hjertesvigt, slagtilfælde og hjerteinfarkt. De er en hyppig årsag til hospitalsindlæggelser og øger risikoen for faldulykker, især blandt ældre. Symptomer som svimmelhed, træthed og balanceproblemer – sammen med bivirkninger fra medicin – gør faldforebyggelse og sunde vaner ekstra vigtige.

---

En stor folkesygdom i Norden

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag i verden og en stor udfordring også i Danmark og Sverige. Omkring 1,8 millioner svenskere (ca. 17 % af befolkningen) lever med en form for hjerte-kar-sygdom [1].

Disse sygdomme dækker over mange forskellige diagnoser med forskellige årsager, symptomer og konsekvenser – men de påvirker alle hjertets eller blodkarrenes funktion. De kan føre til akutte hændelser som hjerteinfarkt og slagtilfælde, men også til langvarige tilstande som hjertesvigt og atrieflimren.

De mest almindelige hjerte-kar-sygdomme

Hjerteinfarkt

Et hjerteinfarkt opstår, når blodgennemstrømningen i en af hjertets kranspulsårer blokeres – oftest af en blodprop i et åreforkalket kar. Hjertemusklen får ikke nok ilt, og vævet tager hurtigt skade. Risikoen stiger med alderen, forhøjet blodtryk, rygning og forhøjet kolesterol. Selvom dødeligheden er faldet de seneste årtier takket være bedre behandling, er hjerteinfarkt stadig en af de hyppigste årsager til akut hospitalsindlæggelse.

• Udbredelse: ca. 22.000 svenskere rammes årligt [2].

• Livstidsrisiko: 3–4 % har haft et hjerteinfarkt.

• Symptomer: brystsmerter, kvalme, koldsved, åndenød.

Slagtilfælde

Et slagtilfælde kan skyldes enten en blodprop (iskæmisk slagtilfælde) eller en blødning (hæmoragisk slagtilfælde) i hjernen. Sygdommen rammer ofte pludseligt og kan medføre omfattende skader på både krop og kognition. Risikoen øges markant af forhøjet blodtryk, atrieflimren, rygning og diabetes. Slagtilfælde er en af de hyppigste årsager til varige funktionsnedsættelser og behov for genoptræning.

• Udbredelse: ca. 25.000 rammes årligt i Sverige, og ca. 100.000 (≈ 1 %) lever med følgerne [3].

• Symptomer: pludselig lammelse, talebesvær, balanceproblemer, synstab.

Hjertesvigt

Hjertesvigt er en kronisk tilstand, hvor hjertet ikke kan pumpe blodet effektivt nok rundt i kroppen. Det kan udvikles efter et hjerteinfarkt, langvarigt forhøjet blodtryk eller hjerteklapsygdom. Mange oplever en vedvarende følelse af træthed, og sygdommen påvirker både hverdagen og livskvaliteten. Hjertesvigt er en af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelser blandt ældre.

• Udbredelse: ca. 250.000 svenskere (≈ 2,4 %) [4].

• Symptomer: træthed, hævede ben, åndenød.

Atrieflimren

Atrieflimren er den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. Hjertets forkamre slår uregelmæssigt og ofte hurtigt, hvilket kan give hjertebanken og træthed. Mange mærker dog ingen symptomer, og sygdommen kan derfor være svær at opdage. Risikoen stiger med alderen, og atrieflimren er særlig udbredt blandt personer over 65 år. Tilstanden er ikke farlig i sig selv, men øger risikoen for slagtilfælde betydeligt.

• Udbredelse: ca. 400.000 svenskere (≈ 3,8 %) [5].

• Symptomer: hjertebanken, svimmelhed, træthed – nogle gange ingen symptomer.

Forhøjet blodtryk (hypertension)

Forhøjet blodtryk er ofte en ”stille” sygdom uden tydelige symptomer, men det er en af de største risikofaktorer for hjerteinfarkt, slagtilfælde og hjertesvigt. Det konstante høje tryk slider på blodkarrene og øger risikoen for åreforkalkning. Da mange ikke mærker noget, opdages forhøjet blodtryk ofte først ved en rutinekontrol. Forekomsten er meget høj i befolkningen, især blandt ældre.

• Udbredelse: over 2 millioner svenskere (≈ 20 %) [6].

• Symptomer: ofte ingen – derfor kaldes det ”den stille sygdom”.

Risikofaktorer

De største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme er velkendte:

• Forhøjet blodtryk

• Rygning

• Forhøjet kolesterol

• Diabetes

• Overvægt og fysisk inaktivitet

• Arv og høj alder

Næsten 80 % af hjerte-kar-sygdommene kunne forebygges med livsstilsændringer [1].

Hvordan hjerte-kar-sygdomme øger risikoen for faldulykker

Hjerte-kar-sygdomme forbindes ofte kun med problemer i hjerte og kredsløb, men de har også en tydelig sammenhæng med faldulykker – især blandt ældre.

• Svimmelhed og blodtryksfald: Forhøjet blodtryk og visse mediciner kan give ortostatisk hypotension (pludselige blodtryksfald), hvilket øger risikoen for at miste balancen.

• Balanceproblemer efter slagtilfælde: Et slagtilfælde kan give lammelser og koordinationsproblemer, hvilket gør det sværere at bevæge sig sikkert.

• Uregelmæssig hjerterytme: Atrieflimren og andre arytmier kan give svimmelhed eller besvimelse.

• Træthed og muskelsvaghed: Hjertesvigt gør kroppen orkesløs og øger risikoen for at snuble og falde.

• Medicinbivirkninger: Blodtrykssænkende, vanddrivende og blodfortyndende medicin kan bidrage til svimmelhed og fald.

Studier viser, at ældre med hjerte-kar-sygdomme har op til dobbelt så høj risiko for faldulykker sammenlignet med jævnaldrende uden disse sygdomme [7]. Da fald ofte fører til brud og lange hospitalsophold, er det vigtigt både at behandle hjerte-kar-sygdommen og arbejde aktivt med faldforebyggelse.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.