Hvilke sygdomme kan give forhøjet blodtryk?


Forhøjet blodtryk er ofte en ”stille sygdom”, som udvikler sig gradvist uden tydelige symptomer. For mange handler det om primær hypertension – forhøjet blodtryk uden én specifik årsag. Men i ca. 10–15 % af tilfældene ligger en anden sygdom bag. At opdage disse tilstande er afgørende for korrekt behandling og for at reducere risikoen for følgesygdomme.


Hvorfor sekundær hypertension er farlig

Når forhøjet blodtryk skyldes en anden sygdom, kaldes det sekundær hypertension. Denne type kan være sværere at behandle, fordi grundsygdommen konstant presser blodtrykket op. Uden at identificere årsagen kan patienten rammes af slagtilfælde, blodprop i hjertet, nyresvigt og demens [1].

Nyresygdomme

Nyrerne regulerer blodtrykket ved at balancere væske og salte i kroppen. Ved sygdomme som kronisk nyresvigt, nyrearteriestenose eller polycystisk nyresygdom forstyrres denne balance, hvilket ofte fører til forhøjet blodtryk [2].

Hormonelle sygdomme

Hormonforstyrrelser kan i høj grad påvirke blodtrykket. Almindelige eksempler er:

  • Hyper- og hypotyreose – stofskiftesygdomme, der ændrer kroppens energiomsætning

  • Primær aldosteronisme (Conn’s syndrom) – giver øget salt- og væskeretention

  • Cushings syndrom – forhøjede kortisolniveauer

  • Fæokromocytom – en sjælden binyretumor, der frigiver stresshormoner [3]

Søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper i løbet af natten, er en kendt årsag til forhøjet blodtryk. Iltmangel under apnøepisoder får kroppen til at frigive stresshormoner, som hæver blodtrykket både om natten og om dagen [4].

Andre sygdomme og tilstande

Flere andre sygdomme kan bidrage til sekundær hypertension:

  • Diabetes – skader blodkar og nyrefunktion

  • Hjerteklapsygdom og andre hjertesygdomme

  • Graviditet – forhøjet blodtryk under graviditet (præeklampsi) er en særlig risikofyldt tilstand [5]

Hvornår bør man mistænke sekundær hypertension?

Lægen overvejer ofte videre udredning, hvis:

  • blodtrykket er meget højt i ung alder

  • blodtrykket er svært at kontrollere trods flere lægemidler

  • der forekommer pludselige blodtryksstigninger uden klar årsag

Undersøgelserne kan omfatte blodprøver, hormonanalyser, scanning af nyrerne og søvnregistrering.

Behandling af grundsygdommen

Ved sekundær hypertension er det afgørende at behandle selve årsagen. Fx kan nyrearteriestenose behandles kirurgisk, mens hormonforstyrrelser kan behandles med medicin eller operation. På den måde kan blodtrykket normaliseres eller blive lettere at kontrollere.

Forhøjet blodtryk og risikoen for fald

Uanset årsagen øger forhøjet blodtryk risikoen for fald. Det skyldes både svimmelhed og balanceproblemer, samt blodtryksmedicin, der kan give pludselige blodtryksfald ved oprejsning (ortostatisk hypotension). Hos ældre kan dette føre til brud og langvarige helbredsproblemer [6].

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSORENS SIKKERHEDSALARM KAN AUTOMATISK ALARM VED ET FALD

Kilder:
  1. Sundhedsstyrelsen – Retningslinjer for hjerte-kar-sygdomme
  2. Sundhed.dk – Nyresygdomme og blodtryk
  3. Dansk Endokrinologisk Selskab – Hormonsygdomme og hypertension
  4. Rigshospitalet – Søvnapnø og forhøjet blodtryk
  5. Dansk Selskab for Hypertension – Hypertension i graviditet
  6. Lægemiddelstyrelsen – Blodtryksmedicin og faldrisiko