Hvad er hjertesvigt?

---

Hjertesvigt rammer omkring 200.000–250.000 mennesker i Sverige, og hvert år får cirka 30.000 nye patienter diagnosen. Typiske symptomer er åndenød, træthed og hævede ben. Tilstanden øger også risikoen for fald, blandt andet på grund af svimmelhed, lavt blodtryk og muskelsvaghed. Forebyggende tiltag som træning, tilpasning i hjemmet og tryghedsalarmer kan reducere risikoen og give en mere sikker hverdag.

---

Definition og oversigt

Hjertesvigt – også kaldet hjerteinsufficiens – betyder, at hjertet ikke længere er i stand til at pumpe blodet effektivt nok. Det betyder, at kroppens organer og væv ikke får tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer. Tilstanden er kronisk, men symptomerne kan variere meget fra person til person.

Hjertesvigt er ikke én enkelt sygdom, men et syndrom, som udvikles som følge af andre hjerte-kar-sygdomme, eksempelvis blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk eller hjerteklapfejl.

Prævalens og statistik

I Sverige lever anslået 200.000–250.000 personer med hjertesvigt [1], og hvert år diagnosticeres omkring 30.000 nye tilfælde. Forekomsten stiger markant med alderen: cirka 10 % af alle over 80 år har hjertesvigt.

Internationalt er hjertesvigt også meget udbredt. Europæiske studier viser, at cirka 1–2 % af befolkningen har hjertesvigt, med markant højere forekomst blandt ældre [2].

Almindelige symptomer

Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og kan fejltolkes som “almindelig aldring”. De mest almindelige er:

• Åndenød, især ved fysisk anstrengelse eller når man ligger ned

• Træthed og nedsat energi

• Hævelse i ben, ankler og fødder

• Vægtstigning på grund af væskeophobning

• Hjertebanken

• Natlig hoste eller behov for at sove med hævet hovedgærde

Risikofaktorer

Hjertesvigt opstår som regel som følge af andre hjerte-kar-sygdomme. De vigtigste risikofaktorer er:

• Tidligere blodprop i hjertet

• Forhøjet blodtryk

• Hjerterytmeforstyrrelser (fx atrieflimren)

• Hjerteklapsygdom

• Diabetes

• Høj alder

Behandling

Hjertesvigt kan ikke helbredes, men behandling kan lindre symptomer, bremse udviklingen og forbedre livskvaliteten.

Behandlingen består typisk af en kombination af:

• Medicin: fx vanddrivende, blodtrykssænkende og hjertestyrkende præparater.

• Livsstilsændringer: regelmæssig motion, reduceret saltindtag og rygestop.

• Medicotekniske hjælpemidler: nogle patienter får pacemaker eller ICD (hjertestarter).

• Avanceret behandling: ved svær hjertesvigt kan hjertetransplantation eller mekanisk hjertepumpe blive aktuelt.

Hvordan hjertesvigt påvirker faldrisikoen

Personer med hjertesvigt har en markant forhøjet risiko for fald. Flere faktorer spiller ind:

• Svimmelhed og lavt blodtryk: Mange hjertesvigtsmediciner sænker blodtrykket, hvilket kan give svimmelhed eller besvimelse.

• Muskelsvaghed: Nedsat energi og inaktivitet svækker muskler og balance.

• Åndenød: Vejrtrækningsproblemer kan føre til, at man stopper brat eller mister balancen.

• Væskeophobning og hævelse: Hævede ben og fødder kan gøre det sværere at stå stabilt.

• Kognitiv påvirkning: Langvarig iltmangel kan forringe koncentration og reaktionsevne.

Studier viser, at ældre med hjertesvigt har op til dobbelt så høj risiko for fald sammenlignet med ældre uden hjertesygdom [3]. Fald kan medføre alvorlige skader som hoftebrud, hvilket yderligere komplicerer behandlingen.

Faldforebyggende tiltag er derfor en central del af plejen. Det kan være balancetræning, styrketræning, tilpasning i hjemmet samt tryghedsalarmer, som sikrer hurtig hjælp ved ulykker.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.