Hvad er hjerneatrofi

Hjerneatrofi betyder, at hjernevæv skrumper eller går tabt. Det sker, når hjerneceller (neuroner) og forbindelserne mellem dem enten dør eller bliver mindre. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et tegn på, at noget skader hjernens struktur og funktion. En vis atrofi er normal med alderen, men hvis udviklingen går hurtigt, skyldes det ofte en neurologisk sygdom – især demens.

Hjernen mister celler og volumen

Ved hjerneatrofi mister hjernen:

  • Neuroner (hjerneceller)

  • Synapser (forbindelser mellem cellerne)

  • Volumen i hjernebarken og dybere hjernestrukturer

Det påvirker evnen til at tænke, huske, tale, planlægge og regulere følelser.

Årsagerne til hjerneatrofi er mange

Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

  • Slagtilfælde og andre kredsløbssygdomme

  • Multipel sklerose (MS)

  • Langvarigt alkoholmisbrug

  • Hjernetraumer

  • Hjerneinfektioner (f.eks. hiv, encefalitis)

  • Naturlig aldring

Demenssygdomme fører ofte til gradvis atrofi

Ved demens mister hjernen gradvist væv. Hjerneatrofi er derfor et fysisk tegn på den mentale forringelse, som sygdommen medfører.

Forskellige demenstyper giver forskellige atrofi-mønstre

  • Alzheimers sygdom:
    Atrofi starter typisk i hippocampus, som er vigtig for hukommelsen.

  • Frontotemporal demens:
    Rammer pandelap og tindingelap, hvilket påvirker sprog, adfærd og empati.

  • Vaskulær demens:
    Skyldes små blodpropper og nedsat blodtilførsel, som giver pletvis atrofi.

  • Lewy body demens:
    Giver mere diffus atrofi, og påvirker bl.a. opmærksomhed, bevægelse og synsopfattelse.

Symptomer afhænger af hvilke hjerneområder der påvirkes

Symptomerne varierer, men almindelige tegn er:

  • Hukommelsesbesvær

  • Sprogproblemer

  • Personlighedsforandringer

  • Manglende orientering

  • Koncentrationsbesvær

  • Gang- og balanceproblemer

Hjerneatrofi opdages med billeddiagnostik

Atrofi kan ses med forskellige billeddiagnostiske metoder:

  • MR-scanning – mest detaljeret

  • CT-scanning – ofte brugt akut

  • PET-scanning – viser ændret hjerneaktivitet før atrofi er synlig

Ved udredning for demens er hjernesvind et vigtigt tegn, men det vurderes altid sammen med symptomer og testresultater.

Udviklingen kan bremses – men ikke vendes

Hjerneatrofi kan ikke helbredes, men i mange tilfælde kan udviklingen bremses, især hvis sygdommen opdages tidligt.

Effektive tiltag inkluderer:

  • Medicin (f.eks. kolinesterasehæmmere ved Alzheimers)

  • Behandling af blodtryk, kolesterol og blodsukker

  • Regelmæssig motion

  • Kognitiv og social stimulering

  • Sund kost og begrænset alkohol

  • Rygestop

Jo tidligere indsatsen begynder, desto bedre kan livskvaliteten og funktionsevnen bevares.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.

 

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-URET KAN HJÆLPE VED DEMENS

Kilder
  1. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, 2022.
  2. Scheltens P et al. Alzheimer’s disease. The Lancet, 2021.
  3. WHO. Dementia: A Public Health Priority, 2020.