Hvordan behandles artrose?

Artrose er en kronisk sygdom, hvor ledbrusken gradvist nedbrydes. Det fører til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Selvom artrose ikke kan helbredes, findes der effektive måder at lindre symptomerne, styrke kroppen og reducere risikoen for fald.

Behandlingen tilpasses den enkelte, men bygger på velafprøvede principper.

1. Træning – grundlaget for al behandling

Fysisk aktivitet og målrettet træning er førstevalg i behandlingen. Træningen bør fokusere på:

  • Styrketræning – for at stabilisere og aflaste leddet

  • Bevægelighedsøvelser – modvirker stivhed

  • Balancetræning – vigtigt, da artrose øger risikoen for fald (1)

  • Konditionstræning – forbedrer generel sundhed og velvære

En fysioterapeut kan hjælpe med at udarbejde et skræddersyet program.

2. Vægttab ved overvægt

Overvægt belaster især knæ og hofter. Et vægttab på bare 5–10 % kan betydeligt reducere smerte og forbedre funktionen (2).

3. Hjælpemidler og faldforebyggelse

Artrose påvirker ofte gang, balance og styrke, hvilket samlet øger risikoen for at falde (3). Følgende hjælpemidler kan være relevante:

  • Stok eller rollator for støtte og tryghed

  • Bandager eller indlægssåler til støtte og aflastning

  • Sko med god pasform og skridsikre såler

  • Indretning af hjemmet – fjern løse tæpper, sæt ekstra lys op, brug greb i badet

Ergoterapeuter kan vejlede om faldforebyggende tiltag.

4. Smertelindring med medicin

Medicin anvendes som støtte – ikke som eneste behandling:

  • Paracetamol til mild til moderat smerte

  • NSAID (f.eks. ibuprofen) ved inflammation – med forsigtighed hos ældre

  • Lokale midler som gel eller plaster

  • Kortisonindsprøjtninger i enkelte tilfælde

5. Patientuddannelse og GLA:D-forløb

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) er et evidensbaseret trænings- og undervisningsforløb for personer med artrose. Her lærer man om sygdommen, træning og selvhjælp – samt hvordan man håndterer smerter og forebygger fald.

6. Operation – som sidste mulighed

Ved svære smerter og nedsat funktion, hvor anden behandling ikke virker, kan protesekirurgi (knæ- eller hofteprotese) komme på tale. Beslutningen træffes i samråd med en ortopædkirurg.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSORENS SIKKERHEDSALARM KAN AUTOMATISK ALARM VED ET FALD

Kilder:
  1. Leveille, S.G. et al. (2009). „Chronic musculoskeletal pain and the occurrence of falls in an older population.‟ JAMA, 302(20), 2214–2221.
  2. Christensen, R. et al. (2007). „Weight loss for overweight patients with knee osteoarthritis.‟ Ann Rheum Dis, 66(4), 433–439.
  3. Sundhedsstyrelsen. (2022). Anbefalinger for behandling af artrose.
  4. Gigtforeningen. (2023). Artrose og træning – din guide til behandling.