Kan antidepressiva forårsage demens?

Ny forskning fra Karolinska Institutet antyder, at brugen af visse antidepressiva kan være forbundet med hurtigere kognitiv svækkelse hos personer med demens. Resultaterne, som er offentliggjort i BMC Medicine [1], bygger på data fra næsten 19.000 patienter og rejser vigtige spørgsmål om, hvordan depression og angst bør behandles hos personer med demens.

Om studiet

Studiet omfattede 18.740 personer diagnosticeret med demens, registreret i Svensk Demensregister (SveDem) mellem 2007 og 2018. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem brugen af antidepressiva og ændringer i kognitiv funktion over tid, målt ved hjælp af Mini-Mental State Examination (MMSE), en standard test for kognitiv funktion.

Patienterne blev fulgt i op til syv år. Analysen tog højde for flere faktorer såsom alder, køn, type af demens, medicinering og sygdommens sværhedsgrad ved baseline.

Hvilke antidepressiva påvirkede mest?

Resultaterne viste, at patienter, der brugte antidepressiva, i gennemsnit oplevede hurtigere kognitiv svækkelse end dem, der ikke brugte sådanne lægemidler.

Særligt nogle lægemidler var forbundet med større forringelse:

• Escitalopram (et SSRI-præparat) var knyttet til den hurtigste kognitive forringelse.

• Citalopram og Sertralin, også SSRI’er, var ligeledes forbundet med forværret kognitiv funktion.

• Mirtazapin, et antidepressivum med en anden virkningsmekanisme end SSRI, viste mindre negativ påvirkning på kognitionen.

Dette tyder på, at typen af antidepressivum kan have stor betydning for udviklingen af kognitive symptomer hos personer med demens.

Balancen mellem depression og kognitiv sundhed

Det er vigtigt at behandle depression hos personer med demens, da ubehandlet depression i sig selv kan forværre kognitiv svækkelse og livskvalitet. Studiet fremhæver dog et klinisk dilemma: selvom visse antidepressiva kan have negative virkninger på kognitionen, er ubehandlet depression også en alvorlig risiko.

Forskerne understreger nødvendigheden af en nøje individuel vurdering af behandlingen, hvor fordele og risici nøje vejes op mod hinanden. Ikke-medicinske alternativer som samtaleterapi, fysisk aktivitet og socialt engagement bør overvejes, hvor det er muligt.

Kliniske implikationer

Denne forskning kan få konsekvenser for, hvordan sundhedspersonale vælger at behandle depression hos patienter med demens. Det kan føre til:

• Mere omhyggelig udvælgelse af antidepressiva.

• Tættere overvågning af kognitiv udvikling hos patienter i behandling.

• Udvikling af mere individuelt tilpassede behandlingsstrategier, som kombinerer medicinske og ikke-medicinske tilgange.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.