Symptomer på hjerneinfarkt – kend tegnene og reager hurtigt

Et hjerneinfarkt opstår, når en blodprop blokerer blodtilførslen til en del af hjernen. Det medfører iltmangel, og hjernevævet begynder hurtigt at tage skade. Hjerneinfarkt (iskæmisk slagtilfælde) udgør ca. 85 % af alle tilfælde af slagtilfælde i Sverige [1], og tallene ligner dem i Danmark.

Tid er en afgørende faktor – jo hurtigere behandlingen indledes, jo større er chancen for at begrænse hjerneskade og fremme bedring.

Hvad er et hjerneinfarkt?

En blodprop kan dannes i hjernens egne blodkar eller komme fra andre steder i kroppen, f.eks. hjertet ved atrieflimren.

Når blodforsyningen stopper, begynder hjerneceller at dø inden for få minutter. Behandling med blodpropopløsende medicin (trombolyse) eller fjernelse af proppen (trombektomi) kan redde liv og funktion.

Almindelige symptomer på hjerneinfarkt

Symptomerne opstår som regel pludseligt. Typiske tegn er:

  • Lammelse eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben – ofte i den ene side

  • Taleproblemer – sløret eller usammenhængende tale, eller forståelsesvanskeligheder

  • Pludseligt synstab, især på ét øje eller i dele af synsfeltet

  • Svimmelhed og balanceproblemer, især kombineret med andre symptomer

  • Stærk hovedpine – ikke altid, men kan forekomme

  • Forvirring eller nedsat bevidsthed, især ved større infarkter

Ældre og personer med demens

Hos ældre og personer med demens kan symptomerne være svage eller atypiske. Ændret adfærd, udtalt træthed eller pludselige fald kan være advarselstegn.

Pårørende og personale skal være ekstra opmærksomme og reagere hurtigt ved ændringer.

Sådan skal du reagere ved mistanke

Ring 1-1-2 straks. Ved hjerneinfarkt er det vigtigt at handle hurtigt – behandlingen virker bedst inden for 4,5 timer fra symptomstart [2].

Brug FAST-testen:

  • Face – hænger den ene side af ansigtet?

  • Arm – kan personen løfte begge arme?

  • Speech – er talen sløret eller mærkelig?

  • Tid – ring 1-1-2 med det samme!

Hurtig handling redder liv og kan forhindre varige handicap.

Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid

Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG

Kilder
  1. Socialstyrelsen. Nationella riktlinjer för vård vid stroke – indikatorer. Stockholm, 2018.
  2. 1177 Vårdguiden. “Hjärninfarkt – stroke.” https://www.1177.se
  3. Riksstroke – Svensk kvalitetsregister for stroke. Årsrapport 2023.
  4. Hjärnfonden. “Vad är stroke?” https://www.hjarnfonden.se