Hvad er en hjerneblødning?
En hjerneblødning, også kaldet en intracerebral blødning, er en type slagtilfælde, der opstår, når et blodkar i hjernen brister, og blod trænger ud i hjernevævet. Tilstanden er livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp. I dette indlæg forklarer vi, hvad en hjerneblødning er, hvad der forårsager den, hvordan den opdages – og hvordan den behandles.
Hvad sker der ved en hjerneblødning?
Når et blodkar i hjernen sprænger, lækker blodet ud i det omgivende væv. Det skaber både direkte vævsskade og et forøget tryk i kraniet, som kan føre til yderligere hjerneskade [1].
Hjerneblødning er en form for hæmoragisk slagtilfælde, hvilket adskiller sig fra blodprop i hjernen (iskæmisk slagtilfælde). Omtrent 15 % af alle slagtilfælde er blødninger, men de er ofte mere alvorlige [2].
Årsager til hjerneblødning
Hjerneblødning kan skyldes:
-
Forhøjet blodtryk (den hyppigste årsag)
-
Karsvigt eller medfødte karsygdomme (f.eks. aneurismer, AVM)
-
Blodfortyndende medicin
-
Hovedtraumer eller fald
-
Koagulationsforstyrrelser
I nogle tilfælde findes ingen klar årsag.
Symptomer
Symptomerne opstår ofte pludseligt og dramatisk og kan hurtigt forværres. Almindelige tegn på hjerneblødning inkluderer:
-
Pludselig, voldsom hovedpine
-
Bevidsthedspåvirkning eller bevidstløshed
-
Kvalme og opkast
-
Lammelse i ansigt, arm eller ben (typisk ensidigt)
-
Talebesvær eller forvirring
-
Synsforstyrrelser
-
Kramper (især ved større blødninger)
Da symptomerne ligner dem ved blodprop, er det umuligt at kende forskel uden hjerneskanning. Derfor: ring 112 med det samme ved mistanke om slagtilfælde.
Diagnose
Diagnosen stilles ved akut CT-scanning af hjernen, som hurtigt kan vise om der er en blødning og hvor stor den er [3].
En MR-scanning kan være nødvendig i visse tilfælde for mere detaljeret information.
Behandling
Behandlingen afhænger af blødningens størrelse, placering og patientens tilstand. I modsætning til blodpropper må man ikke bruge blodpropopløsende medicin – det ville forværre blødningen.
I stedet fokuseres der på at:
-
Sænke blodtrykket hurtigt og sikkert
-
Stabilisere vejrtrækning og kredsløb
-
Overvåge trykket i kraniet
-
Foretage kirurgisk fjernelse af blodet, hvis nødvendigt
Behandlingen sker typisk på en slagenhed eller intensivafdeling [4].
Rehabilitering og prognose
Udfaldet afhænger af:
-
Hvor stor og hvor blødningen sidder
-
Hvor hurtigt behandlingen gives
-
Patientens alder og helbred i øvrigt
Nogle kommer sig helt, andre får varige mén. Rehabilitering med fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagog er ofte nødvendig [5].
Hjerneblødning og demens
Flere studier viser, at hjerneblødning kan øge risikoen for kognitiv svækkelse og vaskulær demens, især ved gentagne små blødninger (mikroblødninger) [6]. Forebyggelse – især god blodtrykskontrol – er derfor vigtig både for liv og hjernefunktion.
Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid
Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.
LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG
Kilder
- Qureshi, A.I. et al. (2001). „Intracerebral hemorrhage.‟ The New England Journal of Medicine.
- Sundhedsstyrelsen. (2023). „Slagtilfælde – fakta og forekomst.‟
- Wardlaw, J.M. et al. (2004). „Diagnosis of stroke subtype with brain imaging.‟ The Lancet Neurology.
- Steiner, T. et al. (2014). „European Stroke Organisation guidelines for the management of intracerebral hemorrhage.‟ International Journal of Stroke.
- Hemphill, J.C. et al. (2015). „Guidelines for the Management of Spontaneous Intracerebral Hemorrhage.‟ Stroke.
- Cordonnier, C. et al. (2007). „Brain microbleeds and cognitive impairment.‟ Stroke.