Hvordan behandles knæartrose?

Knæartrose er en af de mest udbredte ledsmerter, især hos ældre. Sygdommen udvikler sig gradvist og nedbryder brusken i knæleddet. Det fører til stivhed, smerter og nedsat funktion – men med den rette behandling kan symptomerne lindres og udviklingen bremses.

Hvad sker der i knæleddet?

Artrose betyder, at leddets brusk nedbrydes hurtigere, end den gendannes. I knæet fører det til dårligere funktion og smerter – især ved bevægelse. Også omkringliggende væv kan påvirkes, hvilket kan forstærke symptomerne [1].

Behandling – trin for trin

1. Patientuddannelse

Behandlingen starter med viden. Mange tilbydes en såkaldt artroseskole, hvor fysioterapeuter underviser i sygdommen og hvordan man bedst håndterer den i hverdagen [2].

2. Træning

Træning er hjørnestenen i behandlingen. Den skal:

  • Styrke benmuskulaturen

  • Forbedre stabilitet og bevægelighed

  • Mindske smerter og stivhed

Træning som cykling, vandgymnastik og guidede øvelser med fysioterapeut anbefales. Træning har i flere tilfælde vist sig at være lige så effektiv som medicin [3].

3. Vægttab

Hvis man er overvægtig, kan et vægttab på bare 5–10 % reducere belastningen på knæet og mindske smerterne markant [1].

4. Smertelindring

Følgende anvendes ofte ved behov:

  • Paracetamol

  • NSAID (fx ibuprofen eller naproxen)

  • Kortisonindsprøjtninger i knæleddet ved kraftig inflammation

Disse lindrer symptomerne, men ændrer ikke sygdomsforløbet [2].

5. Hjælpemidler

Krykkestokke, stødabsorberende sko og knæbind kan aflaste leddet og gøre det lettere at bevæge sig i hverdagen [2].

6. Kirurgi – knæprotese

Hvis generne fortsætter trods anden behandling, kan operation være nødvendigt. Ved en knæproteseoperation udskiftes det slidte led med en kunstig protese. Operationen er ofte meget effektiv mod både smerter og nedsat funktion [4].

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSORENS SIKKERHEDSALARM KAN AUTOMATISK ALARM VED ET FALD

Kilder:
  1. Socialstyrelsen (Sverige). Nationale retningslinjer for sygdomme i bevægeapparatet – Artrose. 2021.
  2. 1177 Vårdguiden. Knäledsartros. www.1177.se
  3. Skou ST et al. Effect of exercise and education versus arthroplasty for knee osteoarthritis. N Engl J Med. 2015;373:1321–1331.
  4. Svensk Artrosregister. Årsrapport 2023.