Hvorfor får man diabetes?

---

Diabetes har forskellige årsager afhængigt af typen. Type 1 skyldes en autoimmun reaktion, der ødelægger de insulinproducerende celler, mens type 2 hovedsageligt udvikles gennem en kombination af genetiske faktorer og livsstil som overvægt, inaktivitet og usund kost.

---

Diabetes – en voksende folkesygdom

Diabetes er i dag en af de mest udbredte folkesygdomme i Danmark og i verden. I Danmark lever over 300.000 mennesker med diagnosen, og antallet stiger hvert år (1). Men hvad er det egentlig, der gør, at nogle udvikler diabetes og andre ikke? Svaret varierer mellem type 1 og type 2, og både gener, immunsystem og livsstil spiller en rolle.

Type 1-diabetes – en autoimmun sygdom

Type 1-diabetes opstår ofte i barndommen eller ungdommen, men kan også udvikles senere i livet. Ved denne type angriber kroppens eget immunsystem de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Når cellerne ødelægges, kan kroppen ikke længere producere insulin.

Insulin er afgørende for at regulere blodsukkeret. Uden insulin stiger blodsukkeret hurtigt, hvilket giver symptomer som tørst, vægttab og træthed. Den præcise årsag til, at immunsystemet angriber kroppens egne celler, er ikke kendt. Forskere mener, det skyldes en kombination af genetisk sårbarhed og ydre faktorer, eksempelvis virusinfektioner i tidlig alder (2).

Type 2-diabetes – tæt forbundet med livsstil

Type 2-diabetes er langt mere almindelig end type 1 og udgør omkring 85–90 % af alle tilfælde (3). Kroppen producerer stadig insulin, men cellerne bliver gradvist mindre følsomme over for hormonet – en tilstand kaldet insulinresistens. Efter mange år kan bugspytkirtlen desuden begynde at producere for lidt insulin til at holde blodsukkeret stabilt.

De største risikofaktorer for type 2-diabetes er:

• Overvægt, især mavefedt – fedt omkring maven øger risikoen for insulinresistens.

• Fysisk inaktivitet – stillesiddende livsstil nedsætter musklernes evne til at optage glukose.

• Usund kost – meget sukker, rødt kød og forarbejdet mad øger risikoen.

• Alder – risikoen stiger markant efter 45 år.

• Stress og søvnmangel – påvirker hormonsystemet og kan bidrage til insulinresistens.

• Rygning og alkohol – begge øger risikoen for diabetes og forværrer sygdomsforløbet.

Arv og genetiske faktorer

Arv spiller en rolle ved begge typer diabetes, men på forskellig vis. Ved type 1 er arveligheden mindre udtalt – selv med nære slægtninge med sygdommen er risikoen forholdsvis lav. Ved type 2 er arveligheden langt stærkere. Har du en forælder eller et søskende med type 2-diabetes, stiger risikoen markant, især i kombination med overvægt og inaktiv livsstil (4).

Livsstilens afgørende betydning

Selvom man ikke kan ændre sine gener, har livsstilen enorm betydning – især ved type 2-diabetes. Studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for sygdommen med op til 50 % (5). Selv små vægttab kan have stor effekt. Et vægttab på 5–10 % af kropsvægten kan forbedre insulinfølsomheden betydeligt.

En balanceret kost med mange grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter og fisk samt begrænset indtag af sukker og rødt kød er vigtige beskyttende faktorer. Nok søvn og stresshåndtering er også afgørende, da langvarig stress påvirker både blodsukker og vægt.

Diabetes og øget risiko for faldulykker

En mindre kendt, men meget vigtig konsekvens af diabetes er øget risiko for faldulykker. Dette skyldes flere faktorer:

• Neuropati (nerveskader) – langvarigt forhøjet blodsukker kan skade nerver, især i fødder og ben, og føre til nedsat følesans og dårlig balance.

• Synsproblemer – diabetes kan give retinopati og andre øjensygdomme, der gør det sværere at opdage forhindringer.

• Lavt blodsukker (hypoglykæmi) – ved insulinbehandling eller visse lægemidler kan blodsukkeret falde hurtigt og give svimmelhed og svaghed.

• Muskelsvaghed – langvarig diabetes kan svække musklerne, hvilket øger risikoen for fald.

Faldulykker er særligt alvorlige for ældre personer med diabetes, da de ofte medfører brud og langvarig genoptræning. Forebyggende tiltag som balancetræning, regelmæssige fod- og synskontroller samt brug af trygghedsalarmer er derfor vigtige dele af behandlingen.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.