Hvordan ved man, at man har diabetes?

---

Diabetes kan ramme alle, men symptomerne varierer meget mellem type 1 og type 2. At opdage dem tidligt er vigtigt, da en tidlig diagnose kan reducere risikoen for alvorlige følgesygdomme.

---

To typer diabetes – forskellige måder at vise sig på

Diabetes opdeles hovedsageligt i type 1 og type 2. Begge giver forhøjet blodsukker, men sygdommene udvikler sig på helt forskellige måder. Derfor adskiller symptomerne sig også – og tempoet i udviklingen kan variere.

Symptomer på type 1-diabetes

Type 1-diabetes kan udvikle sig hurtigt, nogle gange i løbet af få uger. Symptomerne er ofte tydelige og svære at overse. Almindelige tegn er [1]:

• Hyppig vandladning, også om natten.

• Kraftig tørst.

• Ufrivilligt vægttab trods normal eller øget appetit.

• Træthed og manglende energi.

• Kvalme og til tider mavesmerter.

Hos børn og unge er disse symptomer særligt vigtige at tage alvorligt. Uden behandling kan sygdommen føre til ketoacidose – en livstruende tilstand, der kræver akut behandling.

Symptomer på type 2-diabetes

Type 2-diabetes udvikler sig oftest gradvist og kan stå på i flere år uden at blive opdaget. Ofte konstateres sygdommen først ved en blodprøve. Almindelige symptomer er [2]:

• Øget tørst og hyppigere vandladning.

• Træthed og lav energi.

• Synsproblemer, fx sløret syn.

• Sår, der heler langsomt.

• Hyppige infektioner, fx urinvejs- eller hudinfektioner.

Fordi symptomerne kan være diffuse, lever mange med type 2 længe uden at vide det. Derfor er regelmæssige helbredstjek vigtige, især for personer med risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk eller diabetes i familien.

Hvornår bør man søge læge?

Mistænker du diabetes – især hvis du oplever de klassiske symptomer tørst, træthed og vægttab – bør du altid kontakte din læge for en blodsukkermåling. Jo tidligere sygdommen opdages, desto bedre er mulighederne for at mindske risikoen for følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, nerveskader og øjenproblemer [3].

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles med blodprøver, der måler blodsukkerniveauet. Almindelige tests er fastende blodsukker, langtidsblodsukker (HbA1c) og nogle gange en glukosebelastningstest. Disse giver et klart billede af, om kroppen håndterer sukker normalt.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.