Hvad er et hjerteanfald?

---

Hvert år rammes omkring 25.000 personer i Sverige af hjerteanfald, og cirka 5.000 dør. Typiske symptomer er brystsmerter, åndenød og svimmelhed. Behandlingen består ofte af ballonudvidelse (PCI) eller blodpropopløsende medicin. Efter et anfald øges risikoen for fald på grund af svaghed og blodtryksfald, hvilket gør forebyggende tiltag som træning og tryghedsalarmer ekstra vigtige.

---

Definition og overblik

Et hjerteanfald opstår, når blodtilførslen til hjertemusklen blokeres, oftest af en blodprop i kranspulsårerne. Disse blodårer forsyner hjertet med ilt og næring, og når strømmen stoppes, tager hjertemusklen skade eller dør.

Et hjerteanfald er en akut og livstruende tilstand. Uden hurtig behandling kan det være dødeligt. Selvom behandling og overlevelse er forbedret betydeligt de seneste årtier, er hjerteanfald stadig en af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelser og dødsfald i Sverige.

Forekomst og statistik

Hvert år rammes omtrent 25.000 personer i Sverige af hjerteanfald [1]. Flertallet er over 65 år, men også yngre kan rammes. Mænd har en lidt højere risiko end kvinder, men forskellen udlignes med alderen.

Hjerteanfald er også en af de mest almindelige dødsårsager i Sverige. Omkring 5.000 personer dør årligt i forbindelse med et hjerteanfald, men dødeligheden er faldet takket være bedre medicin, hurtigere indsatser og forbedret hjerterehabilitering.

Globalt er hjerteanfald en af de største folkesygdomme. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at iskæmisk hjertesygdom, inklusive hjerteanfald, er den førende dødsårsag i verden [2].

Almindelige symptomer

Symptomer på hjerteanfald kan variere, men de mest almindelige er:

• Tryk eller smerter i brystet, ofte vedvarende

• Smerter, der stråler ud i arm, ryg, hals, kæbe eller mave

• Pludselig åndenød

• Koldsved

• Kvalme og svimmelhed

Hos kvinder og ældre kan symptomerne være mere diffuse, fx træthed, åndenød eller smerter i øvre del af maven. Dette kan føre til fejldiagnosticering og forsinket behandling.

Risikofaktorer

De største risikofaktorer for hjerteanfald er:

• Højt blodtryk

• Højt kolesterol

• Rygning

• Diabetes

• Overvægt og fysisk inaktivitet

• Høj alder

• Arvelig disposition

Mange af disse faktorer kan påvirkes gennem livsstilsændringer, men genetiske årsager kan ikke ændres.

Behandling

Ved mistanke om hjerteanfald er det afgørende straks at ringe til 112. Ambulancepersonalet kan begynde behandling allerede på stedet, fx med blodfortyndende medicin.

På hospitalet består behandlingen ofte af:

• Ballonudvidelse (PCI): et kateter med en lille ballon føres ind i kranspulsåren og udvider den; ofte indsættes et stent.

• Blodpropopløsende medicin: bruges, hvis PCI ikke er muligt.

• Bypass-operation: der laves en alternativ vej for blodet forbi det blokerede område.

Efter et hjerteanfald følger næsten altid en kombination af medicin, fx blodfortyndende, blodtryksnedsættende og kolesterolsænkende. Rehabilitering indebærer også livsstilsændringer og hjertetræning.

Hvordan et hjerteanfald øger faldrisikoen

Et hjerteanfald påvirker ikke kun hjertet – det øger også risikoen for fald.

Flere faktorer bidrager:

• Svækkelse og træthed: Mange føler sig udmattede efter et anfald, hvilket reducerer muskelstyrken og balancen.

• Svimmelhed og blodtryksfald: Blodtryksnedsættende medicin kan medføre svimmelhed eller besvimelse.

• Nedsat kondition: Mindre fysisk aktivitet under rekonvalescensen kan svække musklerne yderligere.

• Psykologiske faktorer: Frygt for et nyt anfald kan føre til mindre bevægelse, hvilket paradoksalt øger faldrisikoen.

Studier viser, at patienter, der for nylig har haft hjerteanfald, har en markant højere risiko for fald end personer uden hjertesygdom [3]. Fald kan give alvorlige skader – som hoftebrud eller hovedtraumer – hvilket forlænger hospitalsopholdet og vanskeliggør rehabiliteringen.

For at mindske risikoen er forebyggende tiltag vigtige, fx balance- og styrketræning, tilpasning af hjemmet samt tryghedsalarmer, der sikrer hurtig hjælp ved ulykker.

Smartur med automatisk faldalarm kan øge trygheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems smartur med faldalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.