Hvad er polyneuropati?
Polyneuropati er en sygdom, der rammer kroppens nerver, især i fødder og ben. Den fører ofte til følelsesløshed, smerter, muskelsvaghed og balanceproblemer. Hos ældre er polyneuropati relativt almindelig og øger risikoen for faldulykker, især i kombination med andre sygdomme som demens eller slagtilfælde.
En sygdom i kroppens perifere nerver
Polyneuropati betyder ”sygdom i mange nerver” og påvirker de perifere nerver, som leder signaler mellem hjernen og kroppen. Fordi de længste nerver er mest sårbare, begynder symptomerne næsten altid i fødderne og kan derefter brede sig op ad benene. Når nervefibrene bliver beskadiget, fungerer kommunikationen mellem hjerne og krop ikke som den skal.
Forskellige former for sygdommen
Polyneuropati er ikke én enkelt sygdom, men et samlebegreb for flere tilstande med lignende symptomer. Den sensoriske form påvirker følesansen og kan give følelsesløshed, prikken eller smerter. Den motoriske form påvirker musklerne og kan føre til svaghed og gangbesvær. Autonom polyneuropati rammer de nerver, der styrer kroppens indre organer, og kan give problemer som blodtryksfald, fordøjelsesbesvær eller blæreproblemer. Hos mange ældre ses en kombination af symptomer, men oftest er de sensoriske gener dominerende.
Årsager
Der findes mange årsager til polyneuropati. Den hyppigste er diabetes, hvor et langvarigt forhøjet blodsukker skader nerverne – også kendt som diabetisk neuropati. Vitaminmangel, især mangel på B12, er en anden almindelig årsag. Langvarigt stort alkoholforbrug kan også skade nerverne. Kronisk nyresvigt og visse typer medicin, såsom kemoterapi, kan bidrage til udviklingen af sygdommen. I nogle tilfælde er polyneuropatien forbundet med infektioner eller autoimmune sygdomme. Hos ældre finder man dog ofte ingen klar årsag, hvilket kaldes idiopatisk polyneuropati.
Symptomer
Sygdommen udvikler sig gradvist, og symptomerne starter næsten altid i fødderne. Mange beskriver følelsesløshed, prikken eller en fornemmelse af at gå på puder. Smerterne kan være brændende eller stikkende og er ofte værst om natten. Over tid forværres balancen, fordi følesansen i fødderne bliver dårligere, hvilket gør det sværere at mærke underlaget. Muskelsvaghed i fødder og ben kan også opstå, hvilket gør det vanskeligt at rejse sig eller gå stabilt. Ved autonom polyneuropati kan symptomerne i stedet være svimmelhed, blodtryksfald, maveproblemer eller vandladningsbesvær.
Forekomst
Polyneuropati er ikke sjælden, og forekomsten stiger med alderen. I befolkningen som helhed har omkring 2–3 procent sygdommen. Hos personer over 65 år stiger tallet til cirka 7–8 procent, og blandt de ældste, over 80 år, kan op til hver femte have tegn på polyneuropati.
Diagnose
For at stille diagnosen gennemgår lægen en grundig sygehistorie og foretager en klinisk undersøgelse, hvor reflekser, følesans og muskelstyrke testes. Blodprøver anvendes ofte for at kontrollere blodsukker, vitaminstatus og nyrefunktion. I nogle tilfælde udføres nerveledningsmålinger (ENeG/EMG) for at undersøge, hvor godt nerverne leder signaler.
Behandling
Der findes ingen helbredende behandling, men meget kan gøres for at lindre symptomerne og bremse udviklingen. Ved diabetes er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt. Hvis årsagen er vitaminmangel, kan tilskud have god effekt, og ved alkoholrelateret neuropati er det nødvendigt helt at stoppe alkoholindtag. Hvis medicin er årsagen, kan det være nødvendigt at ændre behandlingen.
Symptomerne kan lindres med medicin, der dæmper nervesmerter. Fysioterapi og balancetræning hjælper med at styrke musklerne og forbedre stabiliteten. Fodpleje og gode sko er ligeledes vigtige for at forebygge sår og mindske risikoen for fald.
Polyneuropati og faldrisiko
En af de største udfordringer ved polyneuropati er den øgede risiko for fald. Når følesansen i fødderne svækkes, bliver det vanskeligere at holde balancen, især på ujævnt underlag eller i mørke. Muskelsvaghed kan gøre det svært at rejse sig og gå stabilt, og ved autonom neuropati kan pludselige blodtryksfald føre til fald. Risikoen øges yderligere, når polyneuropati optræder sammen med andre aldersrelaterede sygdomme som demens, slagtilfælde eller synsnedsættelse.
At leve med polyneuropati
At leve med polyneuropati betyder ofte, at hverdagen må tilpasses. Mange bruger stok eller rollator for at føle sig mere trygge. Regelmæssig træning reducerer risikoen for fald og hjælper med at bevare muskelstyrken. Fodpleje og jævnlige helbredskontroller er vigtige for at opdage problemer tidligt. Hos nogle kan frygten for at falde føre til, at de undgår aktiviteter, hvilket kan resultere i både fysisk svækkelse og social isolation.
Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde
Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.
LÆS OM HVORDAN SENSORENS SIKKERHEDSALARM KAN AUTOMATISK ALARM VED ET FALD
Kilder:
- Sundhedsstyrelsen – Retningslinjer for diabetesbehandling
- Hanewinckel R et al. – The epidemiology and risk factors of chronic polyneuropathy, Eur J Epidemiol 2016
- England JD et al. – Peripheral neuropathy in elderly, Neurology 2009
