Hvad er angina (hjertekrampe)
Angina opstår, når hjertet får for lidt ilt på grund af forsnævrede kranspulsårer. Typiske symptomer er brystsmerter, tryk, åndenød og træthed. Tilstanden kan øge risikoen for faldulykker, især hos ældre, fordi svimmelhed og svaghed kan opstå under fysisk aktivitet. Behandling består af medicin, livsstilsændringer og i nogle tilfælde operation.
Hvad sker der i kroppen ved angina?
Angina pectoris, også kaldet hjertekrampe, opstår, når hjertemusklen ikke får tilstrækkeligt med ilt. Det skyldes som regel forsnævringer i hjertets kranspulsårer – de blodkar, der forsyner hjertet med ilt og næring. Når blodgennemstrømningen begrænses, kan der opstå smerte eller tryk i brystet, ofte ved fysisk anstrengelse eller stress.
Angina er et tegn på hjertesygdom og kan være et tidligt advarselssignal om øget risiko for blodprop i hjertet.
Symptomer du skal være opmærksom på
Symptomerne ved angina varierer fra person til person, men almindelige tegn er:
-
Trykkende, klemmende eller brændende fornemmelse i brystet
-
Smerter, der stråler ud i arme, hals, kæbe, ryg eller mave
-
Åndenød ved fysisk aktivitet
-
Kvalme, koldsved eller svimmelhed
-
Træthed eller svaghed
Smerterne forsvinder som regel efter nogle minutters hvile eller efter brug af nitroglycerin, som udvider blodkarrene.
Årsager til angina
Den mest almindelige årsag er åreforkalkning (aterosklerose) – en ophobning af fedt og kalk i blodkarrenes vægge, der gør dem smallere og hæmmer blodgennemstrømningen til hjertet.
Faktorer, der øger risikoen:
-
Rygning
-
Forhøjet blodtryk
-
Højt kolesteroltal
-
Overvægt og manglende motion
-
Stress
Risikoen stiger med alderen, især hos mænd over 45 år og kvinder over 55 år.
Behandling og forebyggelse
Formålet med behandlingen er at lindre symptomer og mindske risikoen for blodprop i hjertet. Ofte kombineres livsstilsændringer med medicin.
Almindelige behandlingsmetoder:
-
Nitroglycerin til hurtig lindring
-
Blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin
-
Blodpladehæmmere, som reducerer risikoen for blodpropper
Ved alvorlig angina kan ballonudvidelse (PCI) eller bypass-operation være nødvendigt for at forbedre blodgennemstrømningen.
For at forebygge angina bør man:
-
Stoppe med at ryge
-
Motionere regelmæssigt
-
Spise sundt og varieret
-
Holde vægten og blodtrykket nede
-
Reducere stress i hverdagen
Angina og risikoen for faldulykker
Personer med angina kan opleve svimmelhed, svaghed eller pludselige smerter, især under fysisk aktivitet. Disse symptomer kan øge risikoen for faldulykker, særligt blandt ældre.
Svimmelhed eller åndenød kan få en person til at miste balancen, og et fald kan få alvorlige konsekvenser – især for dem med nedsat bevægelighed eller knogleskørhed.
For at mindske risikoen for fald bør personer med angina:
-
Undgå hurtige bevægelser ved symptomer
-
Hvile ved brystsmerter eller svimmelhed
-
Bruge en trygheds- eller personalarm ved behov
-
Sørge for et sikkert hjem uden løse tæpper og med god belysning
At have den rette støtte i hverdagen – for eksempel en personalarm – giver tryghed og sikrer hurtig hjælp, hvis et fald skulle ske.
Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde
Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.
LÆS OM HVORDAN SENSORENS SIKKERHEDSALARM KAN AUTOMATISK ALARM VED ET FALD
Kilder:
- Sundhed.dk – Angina pectoris (hjertekrampe)
- Hjerteforeningen – Hvad er angina?
- Statens Serum Institut – Hjertesygdom i Danmark 2024
