Hvem har størst gavn af et nødkald?

---

Noedkald er saerlig relevant ved oktt faldrisiko, ensomhed og nedsat evne til at tilkalde hjaelp. Korrekt udvaelgelse er afgorende for effekten.

---

Udgangspunkt: risiko og mulighed for at fa hjaelp

Noedkald er et hjaelpemiddel, der skal mindske tiden til hjaelp, nar noget sker.

For sundhedspersonale handler det om at identificere borgere, hvor:

• risikoen for en haendelse er forhojjet
• muligheden for selv at varsle er begraenset

Det er i denne kombination, at nytten af et noedkald er storst. Tildeling sker ud fra en individuel og konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov (1).

Borgere med oktt faldrisiko

En af de hyppigste indikationer er oktt risiko for fald.

Det gaelder saerlig borgere, der:

• har nedsat balance eller gangfunktion
• har faelds tidligere
• bruger ganghjaeelpemidler
• har nedsat muskelstyrke

Ca. 65.000 noedkald er opstillet i aeldre borgeres boliger i Danmark. Kommunerne begrunder primaert tildelingen med en vurderet oktt faldtendens og/eller risiko for et akut hjaelpebehov (1).

I disse tilfaelde kan et noedkald mindske tiden til opdagelse og indsats.

Eneboende borgere

Borgere, der bor alene, er saerlig saarbare, nar noget sker.

Det gaelder saerlig, nar:

• der mangler dagligt tilsyn
• netvaerket er begraenset
• responstiden fra paaroerende er lang

I disse situationer kan noedkald vaere afgorende for, at hjaelp naer frem i tide.

Nedsat evne til at varsle

En central faktor er borgerens evne til selv at handle i en akut situation.

Det kan handle om:

• kognitiv svigt
• sygdomstilstande
• nedsat mobilitet
• forvirring ved haendelse

Det er en forudsaetning for tildeling, at borgeren har forstaelse for at administrere noedkaldsanlaegget og kan betjene det (1).

I disse tilfaelde kan automatiske funktioner vaere saerlig relevante.

Borgere med risiko for akutte tilstande

Noedkald kan ogsa vaere relevant ved medicinske tilstande, hvor akutte situationer kan opsta.

Eksempler:

• hjerte- og karsygdom
• neurologiske sygdomme
• diabetes med risiko for akutte episoder

I disse tilfaelde handler nytten om hurtigt at fa kontakt med hjaelp.

Tidligere haendelser

Tidligere haendelser er en sterk indikator.

Det kan handle om:

• faldulykker
• naestenulykker i hjemmet
• situationer, hvor borgeren ikke fik hjaelp i tide

Historik giver ofte et tydeligt signal om fremtidig risiko.

Lang responstid til hjaelp

En ofte undervurderet faktor er tiden til indsats.

Noedkald er saerlig relevant, nar:

• borgeren er meget alene i lobet af dagen
• paaroerende ikke bor i naerheden
• tilsyn sker med lange intervaller

Det centrale er ikke blot risikoen for en haendelse – men hvor hurtigt hjaelp kan na frem.

Nar nytten er begraenset

Det er ogsa vigtigt at identificere situationer, hvor noedkald har begraenset effekt.

Det kan gaelde, nar:

• borgeren ikke kan bruge eller baere alarmen
• behovet snarere er kontinuerligt tilsyn
• andre indsatser er mere relevante

At undlade tildeling i disse tilfaelde er en del af en korrekt behovsvurdering.

Noedkald som del af en helhedsvurdering

Noedkald bor ikke ses som en enkeltstaaende indsats.

Det fungerer bedst i kombination med:

• hjemmepleje
• tilsyn
• andre hjaelpemidler
• paarorendestotte

En visitator kan bevilge noedkald som en del af den kommunale hjaelp og bidrage til at koordinere en helhedslosning.

Malet er at skabe en losning, der fungerer i praksis.

Tryghedsalarm som stotte ved visitation

Sensorems tryghedsalarm er et teknisk hjaelpemiddel, der muliggor hurtig alarmhaandtering. Alarmen kan aktiveres manuelt eller automatisk og ringer de forhandsdefinerede kontaktpersoner op via toveiskommunikation. Losningen fungerer bade inden- og udendors og har inbygget GPS-positionering, der gor det muligt at lokalisere brugeren og sikre, at den rette indsats kan saettes i vaerk i tide.