Fratagelse af handleevne er den mest indgribende form for støtte i det danske værgemålssystem. Den bruges kun, når ordinært værgemål ikke er tilstrækkeligt til at beskytte personen, og kræver en retskendelse. Her forklarer vi betingelserne, processen og hvad det indebærer i praksis.
Hvad er fratagelse af handleevne?
I det danske værgemålssystem kan en person – ud over ordinært og samværgemål – i særlige tilfælde fratages sin retlige handleevne. Det betyder, at personen ikke længere selv kan indgå aftaler eller råde over sin formue på de områder, som afgørelsen dækker (1).
Fratagelse af handleevne reguleres af værgemålslovens §6 og er en særlig indgribende foranstaltning, som kun kan iværksættes via domstolene – ikke af Familieretshuset alene. Afgørelsen tinglyses, og personen bliver i de berørte forhold umyndig.
Hvornår kan handleevnen fratages?
Ifølge §6 i værgemålsloven kan fratagelse af handleevne ske i forbindelse med et allerede etableret økonomisk værgemål (§5), hvis det er nødvendigt for at hindre, at personen udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse (1).
Der er altså to centrale betingelser:
- Personen er allerede under ekonomisk værgemål
- Fratagelsen er nødvendig for at forhindre skade på personens økonomi
Fratagelse af handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver – den gælder den samlede retlige handleevne i ekonomiske anliggender.
Hvad sker der derefter?
Når handleevnen er frataget, handler værgen selvstændigt på personens vegne inden for de berørte forhold – uden krav om samtycke. Personen er i disse anliggender umyndig og kan ikke selv indgå aftaler eller råde over sin formue.
Afgørelsen træffes af domstolen og skal tinglyses. Personen bevarer dog visse rettigheder – for eksempel stemmeretten.
Vigtigt at vide: de fleste med værge beholder handleevnen
Langt de fleste borgere med værge i Danmark har et ordinært §5-værgemål og beholder fuldt ud deres retlige handleevne. Fratagelse af handleevne er en undtagelse og berører relativt få. Familieretshuset understreger, at foranstaltningen kun er relevant, når mildere tiltag ikke er tilstrækkelige (1).
Tryghed som del af særværgerens ansvar
Også for borgere, hvor handleevnen er frataget, har værgen et praktisk ansvar for at sikre, at hverdagen er tryg – særligt for borgere som:
- bor alene hjemme
- har demens og risikerer at forlade boligen
- ikke kan håndtere akutte situationer
- har nedsat bevægelighed og forhøjet faldrisiko
For disse borgere er en privat tryghedsalarm med GPS og automatisk falddetektion et naturligt og vigtigt hjælpemiddel, som værgen kan anskaffe.
Sensorems tryghedsalarm – et hjælpemiddel, du som særværge kan anskaffe
At være særværge indebærer ansvar for, at den person, du repræsenterer, kan få hjælp, når noget sker. Sensorems tryghedsalarm kan aktiveres manuelt eller automatisk ved fald og kalder foruddefinerede kontaktpersoner op med tovejskommunikation via urets indbyggede højtaler. Alarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så du kan se personens placering i Sensorem-appen.
