Hvad er knæledsartrose?

Knæledsartrose er en af de mest almindelige former for slidgigt og opstår, når brusken i knæleddet gradvist nedbrydes. Det kan føre til smerter, stivhed, hævelse og nedsat funktion i leddet. Artrosen rammer ofte mennesker over 50 år og udvikler sig typisk langsomt over tid. Selvom tilstanden er kronisk, findes der behandlinger, der kan mindske symptomerne og forbedre livskvaliteten.

Årsager til knæledsartrose

Når balancen mellem nedbrydning og genopbygning af ledbrusken forstyrres, udvikles artrose. Flere faktorer øger risikoen:

• Alder: Forekomsten stiger markant med alderen, især efter 50 år (1).

• Overvægt: Øget kropsvægt belaster knæene og fremskynder bruskskader (2).

• Tidligere skader: Skader som menisk- eller korsbåndsskader øger risikoen.

• Arvelighed: Genetiske faktorer kan påvirke leddets kvalitet.

• Tungt arbejde: Gentagne knæbelastninger i jobbet øger risikoen (3).

Typiske symptomer

Symptomerne på knæledsartrose varierer, men omfatter ofte:

• Smerter ved bevægelse, især efter hvile

• Morgenstivhed i knæet

• Hævelse og ømhed

• Knasen eller kliklyde fra leddet

• Begrænset evne til at bøje eller strække knæet

Smerterne kommer ofte snigende og forværres gradvist. Leddet kan også ændre form og funktion over tid.

Diagnose og behandling

Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk undersøgelse, patientens historie og ofte et røntgenbillede. Der findes ikke en blodprøve, som kan påvise artrose direkte.

Behandlingen har til formål at reducere smerte og forbedre funktionen i leddet:

• Træning: Fysisk aktivitet og målrettet træning er grundlaget i behandlingen (4).

• Smertelindring: Paracetamol og antiinflammatorisk medicin kan anvendes.

• Vægttab: Mindsker belastningen på knæet og reducerer symptomer.

• Hjælpemidler: Knæskinner eller stok kan aflaste leddet.

• Operation: Knæprotese kan overvejes i alvorlige tilfælde.

At leve med knæledsartrose

En artrosediagnose betyder ikke, at man skal opgive et aktivt liv. Tværtimod kan bevægelse være med til at mindske smerte og hæmme sygdommens udvikling. Gåture, cykling og styrketræning kan være meget gavnligt. For personer med andre helbredstilstande som f.eks. demens kan det være en udfordring at fastholde træningen – her spiller støtte fra pårørende og plejepersonale en vigtig rolle.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.