Hvordan kommer man sig efter en hjerneblødning?

2025-05-22

At overleve en hjerneblødning er en stor præstation – men for de fleste er det kun begyndelsen på en lang vej tilbage. Genoptræningen kan tage måneder eller år, og forløbet varierer meget fra person til person. Nogle genvinder størstedelen af deres funktion, mens andre må leve med varige følger. Hvordan foregår bedringen, og hvad har indflydelse på den?

En form for apopleksi – med særlige udfordringer

En hjerneblødning er en type slagtilfælde, nærmere bestemt en hæmoragisk apopleksi, hvor et blodkar i hjernen brister. Sammenlignet med en iskæmisk apopleksi (forårsaget af en blodprop) er blødninger ofte mere alvorlige og fører til en mere kompleks genoptræning. Skaderne skyldes både selve blødningen og det tryk, blodet skaber i hjernen.

Første fase – akut behandling og stabilisering

Behandlingen starter som regel på en intensivafdeling eller apopleksienhed og har fokus på:

  • At stoppe blødningen og sænke trykket i hjernen

  • At behandle underliggende årsager, f.eks. forhøjet blodtryk

  • At overvåge bevidsthed, vejrtrækning og livsvigtige funktioner

For mange starter bedringen allerede her – med små fremskridt som at åbne øjnene, bevæge en arm eller reagere på tale.

Genoptræning – nøglen til fremskridt

Når den akutte fase er overstået, begynder genoptræningen. Den er ofte tværfaglig og kan omfatte:

  • Fysioterapi – til at genvinde styrke, balance og gangfunktion

  • Ergoterapi – til at træne daglige aktiviteter som madlavning og påklædning

  • Tale- og synketerapi – ved talevanskeligheder eller synkebesvær

  • Neuropsykologi – til vurdering og støtte af hukommelse, koncentration og andre kognitive funktioner

Genoptræningen kan finde sted på hospital, i specialiseret genoptræningscenter eller i hjemmet, og tilpasses individuelt.

Almindelige følger efter hjerneblødning

Mange oplever varige udfordringer, f.eks.:

  • Lammelse eller svaghed i den ene side af kroppen

  • Tale- eller sprogforstyrrelser (afasi)

  • Balanceproblemer eller synsforstyrrelser

  • Træthed og nedsat initiativ

  • Angst og depression

  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Psykisk trivsel er en vigtig del af genoptræningen. Mange oplever sorg, vrede eller nedtrykthed, som kræver støtte og forståelse.

Hvad påvirker genopretningen?

Flere faktorer har betydning for, hvordan man kommer sig:

  • Størrelsen og placeringen af blødningen – små, overfladiske blødninger har bedre prognose

  • Alder og helbred – yngre og fysisk raske personer kommer sig ofte bedre

  • Hurtighed i behandling – jo hurtigere hjælpen kommer, desto mindre hjerneskade

  • Kvalitet og omfang af genoptræning – intensiv og tidlig indsats giver bedre resultater

  • Motivation og støtte – pårørendes engagement spiller en stor rolle

Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid

Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG

Kilder
  1. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for behandling og rehabilitering af patienter med apopleksi, 2013.
  2. Bernhardt J et al. Rehabilitation after stroke. The Lancet Neurology, 2020.
  3. Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Stroke Rehabilitation: Clinical Guidelines, 2022.