Er hallucinationer almindelige ved demens?

2024-09-25

Hallucinationer ved demens indebærer, at personen ser, hører eller oplever ting, der ikke eksisterer. Det kan være skræmmende for både den ramte og pårørende. Hallucinationer er hyppigst ved Lewy body demens, men forekommer ved flere demensformer. Den rette tilgang gør en stor forskel.

Hvad er hallucinationer?

Hallucinationer er sanseoplevelser uden ydre kilde – personen ser, hører, mærker, lugter eller smager noget, der faktisk ikke eksisterer. Oplevelsen er helt virkelig for den ramte.

Ved demens er synshallucinationer hyppigst. Personen kan se mennesker, dyr eller genstande, som ingen andre kan se. Hørehallucinationer – stemmer eller lyde – forekommer også, ligesom berøringshallucinationer.

Hvor hyppige er hallucinationer ved demens?

Lewy body demens – op til 80 % af patienterne oplever tidlige og detaljerede synshallucinationer. Det er et karakteristisk træk ved sygdommen [1].

Alzheimers sygdom – hallucinationer forekommer hos 10–30 % og opstår typisk i et senere stadium [1].

Vaskulær demens – hallucinationer kan forekomme, men er ikke så hyppige som ved Lewy body demens [2].

Hvorfor opstår hallucinationer?

Faktorer der kan udløse eller forværre hallucinationer:

  • Infektioner – urinvejsinfektioner er en hyppig udløsende faktor hos ældre
  • Dehydrering – væskemangel påvirker hjernefunktionen kraftigt
  • Lægemidler – visse præparater kan forårsage hallucinationer
  • Sensoriske mangler – nedsat syn eller hørelse forstærker tendensen
  • Søvnmangel – forstyrret REM-søvn er tæt knyttet til hallucinationer
  • Miljøskift – nye omgivelser eller rutineændringer kan udløse episoder

Hvordan møder du hallucinationer?

  • Udfordr ikke – forsøg ikke at overbevise personen om, at oplevelsen ikke er virkelig
  • Bekræft følelsen, ikke indholdet – “Jeg forstår, det føles skræmmende” virker bedre end afkræftelse
  • Undersøg udløsende faktorer – tjek om personen har feber, er tørstig eller har fået ny medicin
  • Skab trygt miljø – forudsigelige rutiner og kendte omgivelser reducerer episoderne
  • Kontakt læge hvis hallusinationerne er hyppige, skræmmende eller fører til farlig adfærd

OBS: Antipsykotika frarådes ved Lewy body demens – mange patienter reagerer alvorligt. Rådfør altid med læge [2].

Sensorems tryghedsalarm med GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel særligt udviklet til personer med demenssygdom. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende ringes automatisk op af tryghedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser og kan registrere fald automatisk med den indbyggede faldsensor.

 

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-UR KAN HJÆLPE VED DEMENS

Kilder

Læs mere: Hvad er demens? – Lewy body demens – Alzheimers sygdom – GPS til demente