Hvad er vaskulær demens?

2024-04-04

Vaskulær demens er den næsthyppigste form for demens og opstår, når blodtilførslen til hjernen forstyrres – ofte af slagtilfælde eller karsygdomme. Symptomerne varierer afhængigt af, hvilke dele af hjernen der rammes, og forværres ofte i tydelige trin.

Hvad er vaskulær demens?

Vaskulær demens opstår, når hjernen ikke får tilstrækkelig blodtilførsel over tid, hvilket skader hjernecellerne. Det kan ske pludseligt efter et slagtilfælde eller gradvist som følge af mange små blødninger eller karsygdom i hjernen.

Vaskulær demens er den næsthyppigste form for demens efter Alzheimers sygdom og udgør omtrent 15–20 % af alle demenstilfælde. Den rammer hyppigere mænd end kvinder og forekommer oftest efter 65 år.

Symptomer på vaskulær demens

Symptomerne varierer afhængigt af, hvilke dele af hjernen der er berørt:

  • Hukommelsestab – særligt for nylige begivenheder
  • Forvirring og desorientering – især ved trinvise forværringer efter slagtilfælde
  • Nedsat koncentrations- og planlægningsevne
  • Problemer med sprog og tale
  • Nedsat gangfunktion – langsom og ustabil gang
  • Svimmelhed og øget faldrisiko
  • Adfærdsændringer – irritabilitet, depression og apati

Et kendetegn ved vaskulær demens er, at symptomerne kan opstå pludseligt efter et slagtilfælde og derefter stabilisere sig – for derefter at forværres trinvist ved nye vaskulære hændelser.

Årsager og risikofaktorer

Vaskulær demens skyldes reduceret blodgennemstrømning til hjernen:

  • Slagtilfælde – blokeringer eller blødninger i hjernens blodkar
  • Småkarsygdom – skader på hjernens mindste blodkar over tid
  • TIA – et TIA-anfald øger risikoen betydeligt

Forebyggelige risikofaktorer:

  • Forhøjet blodtryk – den vigtigste enkeltfaktor
  • Diabetes, højt kolesterol, rygning
  • Atrieflimren og hjertesygdomme

Levetid ved vaskulær demens

Levetiden efter diagnosen varierer betydeligt – fra 3 til 10 år eller mere, afhængigt af alder ved diagnose og underliggende sygdomme. Prognosen er bedst, når risikofaktorerne håndteres aktivt.

Diagnose og behandling

Diagnose stilles gennem kognitiv testning (MMSE, MoCA), blodprøver og hjernebilleddannelse (MR eller CT).

Behandling retter sig mod at forhindre nye vaskulære hændelser: blodtryksmedicin, blodfortyndende medicin ved atrieflimren, statiner og livsstilsændringer.

Mange pårørende vælger et GPS-ur til demente, der automatisk varsler, hvis personen forlader et trygt område.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt din læge, hvis du eller en pårørende bemærker symptomer på vaskulær demens. Ring 112 ved akutte symptomer som pludselig lammelse, talebesvær eller kraftig hovedpine.

Sensorems tryghedsalarm med GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel særligt udviklet til personer med demenssygdom. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende ringes automatisk op af tryghedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser og kan registrere fald automatisk med den indbyggede faldsensor.

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-UR KAN HJÆLPE VED DEMENS

Kilder

Læs mere: Hvad er demens? – Alzheimers sygdom – Hvad er slagtilfælde? – Atrieflimren – GPS-ur til demens