Hvad er overlevelseschancen ved en hjerneblødning?

2025-05-26

En hjerneblødning er en af de mest alvorlige medicinske tilstande, man kan blive ramt af. Det sker, når et blodkar i hjernen brister, og blod trænger ud i hjernevævet. Skaden skyldes både selve blødningen og det tryk, der opstår i kraniet. Men hvad er chancen for at overleve – og hvad påvirker den?

Hjerneblødning er en type stroke

Stroke (eller slagtilfælde) dækker over to hovedtyper: hjerneinfarkt (blodprop i hjernen) og hjerneblødning (bristet blodkar). Hjerneblødning udgør omkring 10–15 % af alle slagtilfælde, men har generelt en højere dødelighed end blodpropper. (1)

At forstå hjerneblødning som en type stroke gør det klart, hvorfor symptomerne ofte ligner hinanden – og hvorfor hurtig behandling er altafgørende.

Typer af hjerneblødning

Der findes flere former for hjerneblødning, og prognosen afhænger af typen. De mest almindelige er:

  • Intracerebral blødning – blødning inde i selve hjernevævet.

  • Subaraknoidalblødning – blødning mellem hjernen og hjernehinderne, ofte som følge af en bristet udposning (aneurisme).

Begge typer kan udløse klassiske strokesymptomer som lammelse, talebesvær eller bevidsthedstab.

Statistik og overlevelse

Overlevelse afhænger af flere faktorer, men her er nogle generelle tal:

  • Omkring 40–50 % af dem med intracerebral blødning dør inden for den første måned. (2)

  • Ved subaraknoidalblødning er dødeligheden cirka 30–40 % inden for 30 dage. (3)

  • Kun omkring 20 % af dem, der overlever en alvorlig hjerneblødning, kommer sig helt. (4)

Tidlig diagnose og behandling på en specialiseret strokeenhed kan forbedre chancerne.

Faktorer der påvirker prognosen

Flere forhold spiller ind på overlevelse og helbredelse:

  • Størrelse og placering af blødningen – Store blødninger eller dem, der rammer vitale områder, giver dårligere udsigter.

  • Alder – Yngre mennesker har generelt bedre overlevelseschancer.

  • Almen helbredstilstand – Højt blodtryk, sukkersyge og andre sygdomme kan forværre udfaldet.

  • Tid til behandling – Jo hurtigere der sættes ind, desto bedre er chancerne.

Vejen tilbage – rehabilitering og livet efter

For dem, der overlever en hjerneblødning, venter ofte en lang rehabiliteringsperiode. Mange får fysiske, kognitive eller psykiske følger. Det kan være nedsat bevægelse, taleforstyrrelser eller hukommelsesproblemer. Rehabilitering omfatter ofte fysioterapi, ergoterapi og psykologisk støtte.

Også pårørende spiller en vigtig rolle – ikke mindst fordi nogle patienter får varige kognitive vanskeligheder efter blødningen.

Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid

Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG

Kilder
  1. Sundhedsstyrelsen. „Anbefalinger for behandling og rehabilitering af patienter med apopleksi‟, 2013.
  2. Feigin VL et al. „Global and regional burden of stroke and its risk factors.‟ The Lancet Neurology, 2021.
  3. Connolly ES Jr et al. „Guidelines for the Management of Aneurysmal Subarachnoid Hemorrhage.‟ Stroke, 2012.
  4. Qureshi AI et al. „Intracerebral hemorrhage.‟ The Lancet, 2009.