Hvad er diabetes type 2?

---

Diabetes type 2 er den mest almindelige form for diabetes og udgør omkring 85–90 % af alle tilfælde i Danmark og globalt. Sygdommen opstår, når kroppen ikke længere kan udnytte insulin effektivt – kaldet insulinresistens – og når bugspytkirtlen gradvist producerer for lidt insulin. Dette fører til vedvarende forhøjet blodsukker, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, nerveskader, synsproblemer og andre komplikationer.

---

Insulinresistens og nedsat insulinproduktion

Ved type 2-diabetes producerer kroppen stadig insulin, i modsætning til type 1 diabetes. Problemet er, at kroppens celler reagerer dårligere på insulinet og derfor ikke optager glukose lige så effektivt. Dette kaldes insulinresistens.

For at kompensere øger bugspytkirtlen sin insulinproduktion. Med tiden bliver de insulinproducerende betaceller “udmattede”, og produktionen falder. Kombinationen af insulinresistens og nedsat insulinproduktion fører til kronisk forhøjet blodsukker (1).

Årsager og risikofaktorer

Udviklingen af type 2-diabetes påvirkes både af arv og livsstil. Almindelige risikofaktorer er:

• Overvægt, især mavefedt – fedtvæv omkring maven øger insulinresistensen.

• Fysisk inaktivitet – mindsker musklernes evne til at optage glukose.

• Usunde kostvaner – særligt sukker og hurtige kulhydrater.

• Alder – risikoen stiger efter 45 år.

• Arv – sygdommen er mere almindelig, hvis nære slægtninge har type 2-diabetes.

• Stress og søvnmangel – kan også bidrage til insulinresistens (2).

I modsætning til type 1-diabetes kan risikoen for type 2 i høj grad påvirkes gennem livsstilsvalg.

Hvem får type 2-diabetes?

Sygdommen kaldes ofte “aldersdiabetes”, fordi den er mest udbredt blandt ældre. Men i de seneste årtier er den også blevet hyppigere blandt yngre voksne og endda børn. Dette skyldes en kombination af stillesiddende livsstil, usunde madvaner og stigende overvægt (3).

Symptomer på type 2-diabetes

Sygdommen udvikler sig gradvist, og mange kan have den i flere år uden at opdage det. Typiske symptomer er:

• Øget tørst og hyppig vandladning

• Træthed og manglende energi

• Sår der heler langsomt

• Sløret syn

• Hyppige infektioner

Da symptomerne ofte er vage, opdages sygdommen ofte først ved en helbredsundersøgelse eller når komplikationer allerede er opstået (4).

Behandling af type 2-diabetes

Målet med behandlingen er at sænke blodsukkeret, reducere risikoen for følgesygdomme og forbedre livskvaliteten. Behandlingen omfatter ofte:

• Livsstilsændringer – regelmæssig motion, sund kost og vægttab kan i nogle tilfælde normalisere blodsukkeret.

• Tabletter – f.eks. metformin, der øger cellernes følsomhed for insulin.

• Injektioner – GLP-1-analoger eller insulin, hvis tabletter ikke er tilstrækkelige.

• Løbende opfølgning – regelmæssige målinger af blodsukker, blodtryk og kolesterol er vigtige for at følge sygdommen (5).

Følgesygdomme ved type 2-diabetes

Langvarigt forhøjet blodsukker kan beskadige blodkar og nerver og øger risikoen for:

• Hjerte-kar-sygdomme (blodprop, slagtilfælde)

• Nyresygdom (diabetesnefropati)

• Nerveskader (neuropati)

• Øjensygdomme (retinopati, grå stær)

• Dårlig sårheling og fodsår (6)

Derfor er tidlig diagnose og effektiv behandling helt afgørende.

Type 2-diabetes og øget risiko for fald

Ligesom ved type 1 øger type 2 også risikoen for faldulykker, især blandt ældre:

• Neuropati – nerveskader i fødder og ben nedsætter følesansen og balancen.

• Synsproblemer – retinopati og andre øjensygdomme gør det sværere at opdage forhindringer.

• Hypoglykæmi – visse lægemidler kan sænke blodsukkeret for meget og give svimmelhed, svaghed eller bevidstløshed.

• Muskelsvaghed – kan udvikles som følge af langvarig sygdom.

Faldulykker er en alvorlig risiko, fordi de ofte fører til knoglebrud og langvarig genoptræning. Forebyggende tiltag som balancetræning, regelmæssige øjen- og nerveundersøgelser samt brug af trygghedsalarmer kan reducere risikoen markant (7).

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.