Symptomer på forhøjet blodtryk

---

Forhøjet blodtryk omtales ofte som en ”stille sygdom”, fordi det sjældent giver tydelige symptomer i starten. Når tegn alligevel viser sig, kan det være hovedpine, svimmelhed eller træthed. Langvarigt forhøjet tryk øger risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald og demens. Almindelige risikofaktorer er alder, overvægt, arvelighed, rygning, stress og højt saltindtag. Både selve sygdommen og behandlingen med blodtryksmedicin kan desuden øge risikoen for fald, især hos ældre.

---

Hvorfor forhøjet blodtryk er farligt

Forhøjet blodtryk, eller hypertension, er en af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme i verden. I Danmark anslås det, at omkring hver fjerde voksen har forhøjet blodtryk [1]. Problemet er, at mange ikke ved det, fordi sygdommen ofte udvikler sig langsomt og kan være uden symptomer i mange år.

Det gør hypertension til en ”stille”, men farlig sygdom, som over tid kan forårsage alvorlige skader på hjerte, hjerne, nyrer og blodkar.

Den stille sygdom

Blodtrykket er det tryk, der opstår i blodkarrene, når blodet pumpes rundt i kroppen. Når trykket er for højt i længere tid, slides karvæggene, og hjertet må arbejde hårdere. Alligevel føler mange sig helt raske.

Mange får først diagnosen ved en rutinekontrol, fx i forbindelse med en operation eller en anden undersøgelse. Derfor er regelmæssige blodtryksmålinger vigtige – især efter 40-års-alderen.

Mulige symptomer på forhøjet blodtryk

Selv om forhøjet blodtryk som regel ikke giver symptomer, kan nogle opleve:

• Hyppig hovedpine, især om morgenen

• Svimmelhed eller balanceproblemer, særligt ved hurtige stillingsskift

• Træthed og koncentrationsbesvær, fordi hjernen ikke altid får optimalt blodtilførsel

• Synsforstyrrelser, fx sløret syn eller flimren

• Hjertebanken, en følelse af at hjertet slår hårdt eller uregelmæssigt

Disse symptomer er uspecifikke og kan skyldes andre tilstande, hvilket gør, at forhøjet blodtryk ofte ikke opdages uden måling [2].

Hvordan forhøjet blodtryk skader kroppen

Langvarigt forhøjet blodtryk kan gradvist skade kroppen. Almindelige følger er:

• Åreforkalkning – stive blodkar, der øger risikoen for blodpropper

• Slagtilfælde – den alvorligste konsekvens; forhøjet blodtryk er den største risikofaktor

• Hjerteanfald og hjertesvigt, fordi hjertet overbelastes og blodkarrene beskadiges

• Nyresygdom, da de følsomme nyrekar tager skade af højt tryk

• Demens, fordi små blodkar i hjernen kan blive beskadiget og give kronisk iltmangel [3]

Risikofaktorer for forhøjet blodtryk

Flere faktorer øger risikoen for at udvikle hypertension:

• Alder – blodtrykket stiger ofte naturligt med alderen

• Arvelighed – familiehistorie med forhøjet blodtryk øger risikoen

• Overvægt – især mavefedme

• Rygning og højt alkoholforbrug – skader blodkarrene

• Stress – langvarig stress kan hæve blodtrykket

• Fysisk inaktivitet – mangel på motion svækker både blodtryk og hjerte

• Højt saltindtag – salt binder væske i kroppen og øger trykket i blodkarrene [4]

Livsstilsændringer som mere motion, sundere kost, mindre alkohol og rygestop kan have stor effekt på blodtrykket.

Hvornår skal man søge læge?

• Hvis du oplever symptomer som tilbagevendende hovedpine, svimmelhed eller hjertebanken

• Hvis du tilhører en risikogruppe, fx er over 40 år, overvægtig eller har arvelig disposition

• Ved meget høje blodtryksværdier (over 180/110 mmHg) bør du straks kontakte læge

En enkel blodtryksmåling kan give svar med det samme og bane vej for den rette behandling.

Forhøjet blodtryk og risikoen for fald

Ud over risikoen for hjerte-kar-sygdom er der en anden, mindre kendt sammenhæng – forhøjet blodtryk og faldulykker.

• Svimmelhed og balanceproblemer kan gøre, at personer med hypertension lettere mister balancen

• Blodtryksmedicin kan nogle gange give blodtryksfald, når man rejser sig hurtigt, såkaldt ortostatisk hypotension, som kan udløse svimmelhed eller i værste fald et fald [5]

• Hos ældre, hvor faldulykker allerede er en hyppig årsag til indlæggelse, gør dette korrekt blodtryksbehandling ekstra vigtig

Regelmæssig blodtrykskontrol og korrekt dosering af medicin kan derfor reducere ikke blot risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald, men også risikoen for fald – og dermed forebygge brud og langvarige helbredsproblemer.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.