Værgemål er en støtteordning for personer, der ikke selv kan varetage deres interesser – i hverdagen, over for myndigheder eller i forhold til økonomi. I Danmark reguleres værgemål af værgemålsloven, og ordningen administreres af Familieretshuset.
Hvad er værgemål?
Værgemål er en ordning, hvor en person – kaldet en værge – udpeges til at hjælpe en anden person med at varetage sine rettigheder og interesser. Det kan gælde økonomi, personlige forhold eller begge dele.
Der er to former for værgemål i Danmark (1):
- Ordinært værgemål (§5): Borgeren beholder sin handleevne. Værgen og borgeren handler i fællesskab. Dette er den mindst indgribende form og bruges, når personen kan deltage i beslutninger med støtte.
- Samværgemål (§7): En særlig, endnu mere begrænset form for støtte, der anvendes ved kortere og afgrænsede behov.
Fratagelse af handleevnen (§6) er en særlig indgribende foranstaltning, der kun kan ske via domstolene, og som begrænser personens ret til at handle juridisk.
Hvem kan få en værge?
En voksen person kan få beskikket en værge, hvis personen på grund af sindssygdom, herunder demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller anden lignende tilstand ikke er i stand til at varetage sine anliggender (1).
Ansøgning om værgemål indgives til Familieretshuset, som vurderer behovet og beskikker en egnet person som værge.
Typiske situationer, hvor værgemål er aktuelt:
- demensssygdom med gradvis svækkelse af beslutningsevnen
- alvorlig psykisk lidelse
- kognitiv svækkelse efter slagtilfælde eller ulykke
- varig funktionsnedsættelse med behov for bistand i hverdagen
Hvad laver en værge?
En værgeopgave kan bestå af ét eller flere af følgende:
- Personlige forhold – kontakt med sundhedsvæsenet, kommunale tilbud, bolig og dagligdag
- Formueforvaltning – betale regninger, håndtere indtægter og udgifter, ansøge om ydelser
- Repræsentation over for myndigheder – klagebehandling, ansøgninger og kommunikation med kommunen og Familieretshuset
En værge kan købe hjælpemidler og tjenester på vegne af borgeren, hvis dette er inden for opgavens rammer og i borgerens bedste interesse. Et privat nødkald er et typisk eksempel på en sådan anskaffelse.
Hvem kan blive værge?
De fleste værger er nære pårørende – ægtefælle, samlever, børn, forældre eller søskende. Hvis der ikke findes egnede pårørende, kan Familieretshuset beskikke en fremmedværge.
Alle værger er underlagt tilsyn fra Familieretshuset og skal aflægge regnskab for forvaltningen af borgerens midler.
Tryghed som del af værgeopgaven
En værge med ansvar for personlige forhold har i praksis også et ansvar for at bidrage til, at hverdagen er tryg – særligt for borgere, der:
- bor alene
- har nedsat bevægelighed eller helbred
- ikke kan håndtere akutte situationer på egen hånd
- har demens og risikerer at forlade boligen uden at finde tilbage
I sådanne situationer er det som værge naturligt at overveje tekniske hjælpemidler, der kan øge tryggheden og sikre hurtig kontakt ved en nødsituation.
Sensorems tryghedsalarm – et hjælpemiddel, du som værge kan anskaffe
At være værge indebærer et ansvar for, at den person, du repræsenterer, kan få hjælp, når noget sker – også når du ikke er til stede. Sensorems tryghedsalarm er et teknisk hjælpemiddel, der gør det muligt at varsle hurtigt i en nødsituation. Alarmen kan aktiveres manuelt eller automatisk ved fald og kalder foruddefinerede kontaktpersoner op med tovejskommunikation via urets indbyggede højtaler. Alarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så du kan se personens placering i Sensorem-appen.
