I Danmark er der to væsentligt forskellige former for offentlig repræsentation af voksne, der ikke kan varetage egne interesser: ordinært værgemål og fratagelse af handleevne. Forskellen er afgørende for, hvor meget selvbestemmelse personen beholder.
To former for støtte
Når en voksen borger ikke længere kan varetage sin økonomi eller sine rettigheder, kan Familieretshuset etablere et værgemål. I langt de fleste tilfælde er dette en ordning, der ikke begrænser personens retlige handleevne – personen beholder retten til at indgå aftaler og handle på egne vegne. Men i særlige situationer kan domstolen gå længere og fratage personen handleevnen.
Ordinært værgemål (§5) – støtte med bevaret handleevne
Et ordinært §5-værgemål er den mest anvendte form. Personen beholder sin retlige handleevne, og værgen og borgeren handler i fællesskab. Borgeren kan som udgangspunkt modsætte sig værgenes handlinger på de berørte områder.
Ordinært værgemål kan bestå af tre elementer, ét eller flere:
- Personlige forhold – støtte i kontakt med sundhedsvæsen, kommunen og myndigheder
- Formueforvaltning – betale regninger, håndtere økonomi og ansøge om ydelser
- Begge dele
Familieretshuset administrerer og fører tilsyn med alle ordinære værgemål (1).
Samværgemål (§7) – en begrænset støtteform
Samværgemål anvendes, når en person har behov for hjælp i afgrænsede eller midlertidige situationer. Borgeren er myndig og beholder sin handleevne. Samværge og borger handler i fællesskab på de områder, der er omfattet af samværgemålet.
Fratagelse af handleevne (§6) – det mest indgribende tiltag
Fratagelse af handleevne er en særlig indgribende foranstaltning, der kun kan besluttes af domstolene – ikke af Familieretshuset alene. Den bruges, når ordinært værgemål ikke er tilstrækkeligt til at beskytte borgeren.
Fratagelse af handleevne indebærer, at borgeren i de berørte anliggender bliver umyndig og ikke kan indgå aftaler eller råde over sin formue. Afgørelsen skal tinglyses (1).
De vigtigste forskelle
| Ordinært §5-værgemål |
Fratagelse af handleevne (§6) |
| Beholder handleevne |
Umyndig på berørte områder |
| Familieretshuset beslutter |
Domstolen beslutter |
| Frivillig ordning |
Kan ske uden samtykke |
| Den mest anvendte form |
Anvendes i særlige tilfælde |
Fremtidsfuldmagt – det private alternativ
Et godt alternativ til begge former for værgemål er fremtidsfuldmagt – et privat dokument, du opretter, mens du stadig har evnen, og som udpeger en person til at handle på dine vegne, hvis du mister den. En fremtidsfuldmagt giver fuld kontrol og undgår behovet for offentlig indblanding.
Ansvar for tryghed i begge tilfælde
Uanset formen for repræsentation har værgen et praktisk ansvar for, at borgerens hverdag er tryg – særligt når borgeren bor alene, har demens eller ikke kan håndtere akutte situationer. En privat tryghedsalarm med GPS og automatisk falddetektion er et naturligt og typisk tiltag, som en værge kan anskaffe.
