En værge har ikke kun ansvar for økonomi og myndighedskontakt – ansvaret rækker også til at sikre, at den person, du er værge for, kan leve trygt i hverdagen. I Danmark er dette knyttet til mandatets indhold og til det grundlæggende princip om, at en værge altid skal handle i borgerens bedste interesse.
Mere end økonomi og papirer
Mange opfatterværgeopgaven som administrativ – betalinger, banker og myndighedskontakt. Men for dem, der har et mandat, som også dækker personlige forhold, er ansvaret bredere.
Ifølge den danske værgemålslov kan et værgeoppdrag inkludere at varetage borgerens interesser i spørgsmål om:
- sundhed og pleje
- bolig og boforhold
- personlig tryghed i hverdagen (1)
Hvad betyder ansvar for personlige forhold i praksis?
Når mandatet inkluderer personlige forhold, indebærer det i praksis at:
- sikre at borgeren får den rette hjælp fra kommunen og sundhedsvæsenet
- følge op på, at de bevilgede indsatser faktisk fungerer
- handle, hvis noget ikke er på plads
- bidrage til at borgeren ikke befinder sig i risikofyldte situationer
Typiske risikosituationer, en værge bør kende til
Mange med værge befinder sig i situationer med forhøjet risiko:
- faldulykker i hjemmet – særligt ved nedsat bevægelighed eller demens
- akutte helseproblemer, hvor borgeren ikke kan varsle selv
- ensomhed over længere perioder uden mulighed for at nå hjælp
- demens og risiko for at forlade boligen
I sådanne situationer er det værgenes ansvar at sikre, at nødvendige tiltag er på plads – ikke at vente til noget går galt.
Hvem har det juridiske ansvar?
Dansk ret stiller ikke værgen til direkte erstatningsansvar for enhver ulykke, der sker med den, han eller hun er værge for. Men en værge, der er bekendt med en risiko og undlader at handle, kan stilles til ansvar for passivitet. Det retlige udgangspunkt er, at værgen altid skal handle i borgerens bedste interesse (1).
I praksis betyder det, at værgen bør:
- identificere kendte risici i borgerens hverdag
- iværksætte rimelige og forholdsmæssige tiltag
- dokumentere de vurderinger, der er foretaget
Konkrete tiltag, en værge kan iværksætte
Nogle af de mest almindelige tiltag, som engagerede værger tager for at sikre borgerens tryghed:
- Undersøge om kommunen tilbyder nødkald og ansøge herom
- Supplere med et privat nødkald med GPS og automatisk falddetektion til udendørs brug
- Sikre at den praktiserende læge er orienteret om borgerens situation
- Etablere faste rutiner for tilsyn og kontakt
- Gennemgå boligen for fald- og sikkerhedsrisici
Tryghedsalarm – et tiltag værgen kan anskaffe
Et privat nødkald fra Sensorem er et teknisk hjælpemiddel, der giver borgeren mulighed for at varsle hurtigt i en nødsituation. Det kan aktiveres manuelt eller automatisk ved fald og kalder foruddefinerede kontaktpersoner op med tovejskommunikation. Det fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så du kan se borgerens placering i Sensorem-appen.
