Hvad er diabetes?

---

Diabetes rammer omkring 500.000 svenskere, og også i Danmark er tallene høje. Sygdommen giver forhøjet blodsukker og øger risikoen for alvorlige komplikationer – herunder faldulykker, på grund af nerveskader, synsproblemer og udsving i blodsukkeret.

---

Hurtigfakta om diabetes

Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik over diabetes – fra antal ramte til almindelige symptomer, komplikationer og den øgede risiko for fald.

---

Årsager til diabetes

Der findes to hovedtyper af diabetes: type 1 og type 2. De udvikler sig forskelligt, men begge fører til forhøjet blodsukker, som kan skade kroppen.

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppen helt stopper med at producere insulin. Derfor skal insulin tilføres udefra for at overleve.

• Autoimmun sygdom hvor immunforsvaret ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

• Insulinproduktionen stopper helt – daglige insulininjektioner er nødvendige.

• Opstår ofte i barndom, ungdom eller tidlig voksenalder.

• Kan komme pludseligt, nogle gange med alvorlige symptomer som ketoacidose.

Type 2-diabetes

Type 2 diabetes er langt mere udbredt end type 1 og har ofte sammenhæng med livsstil, men arv spiller også en stor rolle.

• Udgør 85–90 % af alle diabetestilfælde [2].

• Kroppen producerer insulin, men cellerne reagerer dårligt (insulinresistens).

• Udvikles langsomt, ofte over flere år uden tydelige symptomer.

• Risikofaktorer: overvægt, inaktiv livsstil, arv, usund kost.

• Hyppigere blandt ældre, men ses i stigende grad hos yngre.

Symptomer på diabetes

Symptomerne varierer fra person til person og kan være så milde, at de ikke opdages. Især type 2-diabetes kan forblive udiagnosticeret i flere år.

• Stor tørst og hyppig vandladning

• Træthed og manglende energi

• Vægtændringer

• Synsforstyrrelser

• Langsom sårheling

• Tilbagevendende infektioner

Diabetes og øget faldrisiko

En mindre kendt, men vigtig konsekvens af diabetes er den forhøjede risiko for faldulykker. Kombinationen af nerveskader, synsproblemer og blodsukkersvingninger gør det vanskeligere at holde balancen.

Hvorfor øger diabetes faldrisikoen?

• Nerveskader (neuropati): Nedsat følelse i fødder og ben gør det sværere at opdage ujævnheder og holde balancen.

• Synspåvirkning (retinopati): Diabetes kan give synstab, hvilket gør det sværere at orientere sig i hverdagen.

• Svimmelhed ved blodsukkersvingninger: Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan føre til svimmelhed, balanceproblemer og i værste fald bevidstløshed.

• Muskelsvaghed: Langvarig diabetes øger risikoen for nedsat muskelstyrke, især i benene.

Langsigtede komplikationer

Hvis blodsukkeret ikke holdes under kontrol, kan diabetes føre til alvorlige komplikationer i hele kroppen. Langvarigt forhøjet blodsukker er den største risikofaktor.

• Hjerte-kar-sygdomme: Risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde er to til fire gange højere hos diabetikere.

• Nyresygdom (nefropati): Kan føre til nyresvigt og behov for dialyse.

• Øjensygdomme: Diabetisk retinopati er en af de hyppigste årsager til blindhed i verden.

• Nerveskader (neuropati): Giver smerter, følelsesløshed og øget risiko for sår og amputationer.

• Fodproblemer: Dårlig blodcirkulation og nedsat følelse øger risikoen for infektioner og langsomt helende sår.

Forebyggende tiltag

Selvom diabetes er en kronisk sygdom, kan meget gøres for at reducere risikoen for komplikationer og fald.

• Regelmæssig motion: Forbedrer insulinfølsomhed, styrker musklerne og mindsker faldrisikoen.

• Sund kost: Rig på grøntsager, fuldkorn, fisk, bælgfrugter og med mindre sukker og hurtige kulhydrater.

• Rygestop og mindre alkohol: Vigtigt for hjerte og blodkar.

• Blodsukkermålinger: Holder sygdommen under kontrol og forebygger farlige udsving.

• Øjen- og fodkontroller: Regelmæssige undersøgelser hjælper med at opdage problemer tidligt.

• Forebyggelse af fald: Balancetræning, gode sko, skridsikring i hjemmet og god belysning.

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.