Hvad er diabetes type 1?

---

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Uden insulin kan kroppen ikke regulere blodsukkeret, og behandling bliver livsnødvendig. Sygdommen rammer ofte børn og unge voksne, men kan udvikles i alle aldre.

---

En autoimmun sygdom

Ved type 1-diabetes angriber immunsystemet de såkaldte betaceller i bugspytkirtlen. Disse celler producerer insulin, et hormon der fungerer som en “nøgle” og giver glukose adgang til kroppens celler, så det kan bruges som energi. Uden insulin stiger blodsukkeret til farlige niveauer, hvilket kan føre til både akutte og langsigtede komplikationer (1).

Sygdommen adskiller sig fra type 2-diabetes, hvor kroppen stadig producerer insulin, men ikke kan udnytte det effektivt. Ved type 1 forsvinder insulinproduktionen helt, hvilket betyder, at insulin altid skal tilføres udefra.

Årsager til type 1-diabetes

Den præcise årsag er endnu ukendt, men forskning peger på en kombination af faktorer:

• Genetisk sårbarhed – bestemte gener øger risikoen.

• Miljøfaktorer – især virusinfektioner kan udløse sygdommen hos genetisk disponerede personer.

• Autoimmun reaktion – immunsystemet angriber fejlagtigt kroppens egne celler.

I modsætning til type 2-diabetes er sygdommen ikke relateret til livsstil. Den kan derfor ikke forebygges gennem kost eller motion (2).

Hvem får type 1-diabetes?

Type 1-diabetes kan ramme alle, men forekommer hyppigst hos børn, teenagere og unge voksne. Derfor kaldes den også undertiden “børne- og ungdomsdiabetes”. Samtidig kan sygdommen også debutere i voksenalderen. Globalt stiger antallet af nye tilfælde, og forskere forsøger at forstå hvorfor (3).

Symptomer på type 1-diabetes

Sygdommen udvikler sig ofte hurtigt. Typiske symptomer er:

• Øget tørst og hyppig vandladning

• Uforklarligt vægttab

• Træthed og mangel på energi

• Sløret syn

• Kvalme og mavesmerter

Hos børn og unge kan symptomerne opstå pludseligt. I nogle tilfælde opdages sygdommen først, når barnet bliver alvorligt syg med ketoacidose, en livstruende tilstand der kræver akut behandling (4).

Behandling af type 1-diabetes

Da kroppen ikke længere kan producere insulin selv, er livslang behandling nødvendig. Behandlingen omfatter typisk:

• Insulinbehandling – via sprøjter eller insulinpumpe.

• Blodsukkermåling – med teststrimler eller kontinuerlige sensorer.

• Kost og motion – sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at stabilisere blodsukkeret.

Desuden spiller patientuddannelse, støtte fra sundhedspersonale og egen viden en vigtig rolle for at kunne leve et trygt og aktivt liv med sygdommen.

Langsigtede komplikationer

Langvarigt forhøjet blodsukker kan beskadige blodkar og nerver, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, nyreskader, synsproblemer og neuropati. Derfor er korrekt behandling og regelmæssige kontroller afgørende.

Type 1-diabetes og øget risiko for fald

En ofte overset konsekvens er, at type 1-diabetes kan øge risikoen for faldulykker:

• Hypoglykæmi (lavt blodsukker) – kan medføre svimmelhed, rystelser, svaghed og i alvorlige tilfælde bevidstløshed.

• Neuropati – nerveskader efter mange år med sygdommen kan give nedsat følesans i fødderne og dårligere balance.

• Synsproblemer – langvarigt forhøjet blodsukker kan beskadige nethinden og forringe synet.

• Muskelsvaghed – kan udvikles som følge af langvarige komplikationer.

For ældre personer er dette særligt alvorligt, da fald ofte fører til brud og langvarig genoptræning. Forebyggende tiltag som balancetræning, regelmæssige øjen- og nerveundersøgelser samt brug af trygghedsalarmer kan reducere risikoen markant (5).

Sikkerhedsalarm med automatisk faldalarm kan øge sikkerheden for personer med øget risiko for at falde

Sensorems sikkerhedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til personer, der har øget risiko for at falde. Tryghedsalarmen kan automatisk slå alarm ved et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.