Hvad er sarkopeni? Symptomer, årsager og behandling


Sarkopeni er det gradvise tab af muskelmasse og muskelstyrke, der følger med aldringen. Tilstanden øger risikoen for fald, gør hverdagsbevægelser sværere og kan forringe livskvaliteten – men den kan forebygges og bremses med den rette træning og kost.


Hvad er sarkopeni?

Sarkopeni kommer fra de græske ord sarx (kød) og penia (tab) og beskriver det aldersrelaterede tab af skeletmuskelmasse og muskelstyrke. Processen begynder allerede i 30–40-årsalderen, men accelererer markant efter 60 – og er hyppigst hos personer over 70 år.

Sarkopeni er ikke blot en naturlig del af aldringen. Det er en medicinsk tilstand, der kan diagnosticeres, behandles og i mange tilfælde bremses. At kende symptomerne tidligt er afgørende for at sætte de rette tiltag i gang [1].

Hvor almindelig er sarkopeni?

Sarkopeni er en af de hyppigste tilstande hos ældre:

  • Op til 5–10 % af alle over 60 år opfylder kriterierne for sarkopeni
  • Forekomsten stiger til 30 % eller mere hos personer over 80 år
  • Sarkopeni bidrager til øget faldrisiko, længere indlæggelser og højere dødelighed ved akut sygdom [2]

Symptomer på sarkopeni

Symptomerne kan være subtile i starten og forveksles let med almindelig træthed eller aldring. Almindelige tegn inkluderer:

  • Nedsat muskelstyrke – besvær med at rejse sig fra stol, bære indkøbsposer eller gå på trapper
  • Reduceret muskelmasse – synligt tab af muskelvolumen, særligt i arme og ben
  • Dårligere balance – øget ustabilitet og faldrisiko
  • Træthed og nedsat udholdenhed – hurtig udmattelse ved fysisk aktivitet
  • Langsommere gang – kortere og langsommere skridt
  • Besvær med hverdagsbevægelser – at bøje sig ned, løfte genstande eller klæde sig på

Symptomerne forværres typisk gradvist og kan længe gå ubemærket hen.

Årsager til sarkopeni

Sarkopeni er multifaktoriel – flere faktorer samvirker:

Aldring Den vigtigste faktor. Kroppen mister op til 3–8 % af muskelmasssen per årti efter 30-årsalderen, og tabet accelererer efter 60 [1].

Fysisk inaktivitet Muskler, der ikke bruges, skrumper. Langvarig sengeleje, begrænset bevægelighed eller en stillesiddende livsstil accelererer muskeltabet dramatisk.

Utilstrækkeligt proteinindtag Ældre har et højere proteinbehov end yngre – cirka 1,0–1,2 gram per kilo kropsvægt per dag – men mange ældre spiser for lidt protein, hvilket hæmmer muskelopbygningen [2].

Hormonelle ændringer Faldende niveauer af testosteron, østrogen og væksthormon med alderen reducerer muskelproteinsyntesen.

Kroniske sygdomme Tilstande som Parkinsons sygdom, KOL, diabetes og demens øger risikoen for sarkopeni via inflammation, nedsat bevægelighed og svækket næringsoptagelse.

Kronisk inflammation Kronisk lavgradig inflammation – almindelig ved aldring og sygdom – nedbryder aktivt muskelvæv.

Diagnose af sarkopeni

Sarkopeni diagnosticeres ud fra tre komponenter:

  1. Nedsat muskelstyrke – måles typisk med håndgrebsdynamometer
  2. Reduceret muskelmasse – måles med DEXA-scanning eller bioimpedansanalyse
  3. Nedsat fysisk funktion – vurderes med ganghastighedstest eller Short Physical Performance Battery (SPPB)

Kontakt din praktiserende læge, hvis du bemærker tydelig kraftnedsættelse, balanceproblemer eller uforklarligt vægttab.

Behandling og forebyggelse

Styrketræning Den mest effektive måde at bremse og modvirke sarkopeni. Progressiv modstandstræning 2–3 gange om ugen stimulerer muskelproteinsyntesen og forbedrer både styrke og funktion – også hos personer over 80 år. Øvelser der træner store muskelgrupper, som squat, benpress og pressøvelser, er særligt effektive [3].

Balanceøvelser Kombiner styrketræning med balanceøvelser – for eksempel Tai Chi – for at reducere faldrisikoen.

Protein og kost Fordel proteinindtaget jævnt over dagens måltider – mindst 25–30 gram protein per måltid for at maksimere muskelopbygningen. Proteinrige fødevarer: æg, fisk, kylling, bælgfrugter og mejeriprodukter. D-vitaminmangel er almindelig hos ældre og bør kontrolleres, da det påvirker muskelstyrken.

Behandl underliggende sygdomme Regelmæssig opfølgning og god kontrol af kroniske sygdomme reducerer den inflammation og inaktivitet, der driver muskeltabet.

Sarkopeni og faldrisiko

Sarkopeni er en af de stærkeste risikofaktorer for fald hos ældre. Tabet af muskelmasse og nedsat balance gør det sværere at reagere hurtigt og holde sig oprejst, når man mister balansen.

Sensorems faldalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk falddetektion

Sensorems faldalarm til ældre er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel særligt udviklet til personer med forhøjet risiko for at falde. Alarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende ringes automatisk op af alarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Alarmen har også medicinpåmindelser – uret giver lyd fra sig og minder brugeren om at tage sin medicin. Alarmen kan også registrere fald automatisk med den indbyggede faldsensor.

 

Sensorem_Trygghetslarm_Personlarm_Sommar_Handled_6_Landscape

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS ALARM AUTOMATISK KAN REGISTRERE FALD

Kilder

  1. Cruz-Jentoft AJ, et al. Sarcopenia: revised European consensus on definition and diagnosis. Age Ageing. 2019.
  2. Morley JE, et al. Sarcopenia with limited mobility: an international consensus. Journal of the American Medical Directors Association. 2011.
  3. Peterson MD, et al. Resistance exercise for muscular strength in older adults: A meta-analysis. Ageing Research Reviews. 2010.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt din praktiserende læge, hvis du bemærker tydelig kraftnedsættelse, besvær med at rejse dig fra stol, øget faldrisiko eller uforklarligt vægttab. Bed om henvisning til fysioterapeut for et individuelt tilrettelagt træningsprogram. Ring 112 ved akutte faldskader.

Læs mere: Faldalarm til ældreAutomatisk faldalarmParkinsons sygdomKOLDemens