Hvordan ved man, om man har fået en hjerneblødning?

2025-05-12

En hjerneblødning er en alvorlig tilstand, som kræver øjeblikkelig lægehjælp. Men i modsætning til ydre skader kan det være svært at opdage, at noget er galt inde i hjernen. Symptomerne kan opstå pludseligt og være forvirrende – især hvis den ramte ikke selv er klar over, hvad der sker. Så hvordan ved man, om man har fået en hjerneblødning?

En type apopleksi – med akutte symptomer

Hjerneblødning er en form for apopleksi (slagtilfælde) og udgør cirka 10–15 % af alle tilfælde. Det sker, når et blodkar i hjernen brister, og blodet trænger ud i eller omkring hjernevævet. Skaden opstår hurtigt – både på grund af iltmangel og det tryk, som blodet skaber inde i kraniet.

Det er afgørende at genkende advarselstegnene i tide – hurtig behandling kan redde liv og mindske varige mén.

Typiske symptomer på hjerneblødning

Symptomerne varierer afhængigt af, hvor i hjernen blødningen sker, og hvor omfattende den er. De mest almindelige tegn inkluderer:

  • Pludselig, voldsom hovedpine – ofte beskrevet som den værste nogensinde, især ved subaraknoidalblødning

  • Lammelse eller svaghed i den ene side af kroppen – arm, ben eller ansigt

  • Talebesvær – problemer med at tale eller forstå sprog

  • Synsforstyrrelser – dobbeltsyn, sløret syn eller synstab

  • Svimmelhed og balanceproblemer – ustabil gang eller fald

  • Kvalme og opkast – ofte sammen med hovedpine

  • Bevidsthedspåvirkning – forvirring, døsighed eller bevidstløshed

  • Kramper – kan være første tegn hos nogle

Brug FAST-testen

Et effektivt værktøj til at identificere apopleksi – også ved hjerneblødning – er FAST-testen:

  • F – Face (ansigt): Hænger den ene side?

  • A – Arm: Kan personen løfte begge arme?

  • S – Speech (tale): Taler personen sløret eller usammenhængende?

  • T – Tid: Tiden er afgørende – ring 112 med det samme!

FAST gælder både ved blodprop og blødning, da symptomerne kan ligne hinanden.

Hvornår skal man søge hjælp?

Ring 112 straks, hvis du har mistanke om et slagtilfælde. Hvert minut tæller. Jo hurtigere man får behandling, desto større er chancen for overlevelse og bedring.

Hvis symptomerne går over efter få minutter, kan det være et TCI (forbigående blodprop – også kaldet en advarsel), som stadig kræver akut udredning.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

På hospitalet laves typisk en akut CT-scanning eller MR-scanning for at se, om der er tale om blødning eller blodprop. Derudover kan blodprøver, neurologiske undersøgelser og i visse tilfælde rygmarvsprøve være nødvendige for at bekræfte diagnosen.

Sikkerhedsalarm for at kunne slå alarm til enhver tid

Sensorems sikkerhedsalarm kan automatisk slå alarm i tilfælde af et fald og derefter ringe til pårørende ved hjælp af urets indbyggede højttalertelefon med tovejskommunikation. Brugeren kan også slå alarmen manuelt ved at trykke på den fysiske alarmknap. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen.

 

 

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS SIKKERHEDSUR KAN ØGE SIKKERHEDEN EFTER ET SLAG

Kilder
  1. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for behandling og rehabilitering af patienter med apopleksi, 2013.
  2. HjerneSagen. Symptomer på apopleksi, 2023.
  3. Dansk Apopleksiregister. Årsrapport, 2022.