Hvad koster et fald for kommunen?

---

Faldulykker koster samfundet milliarder hvert år. For kommuner fører hvert fald ofte til øgede plejebehov og omkostninger over tid [1].

---

Faldulykker – en stor omkostningsdriver for kommuner

Faldulykker er en af de hyppigste årsager til skader blandt ældre og udgør en betydelig økonomisk belastning for kommuner. I Sverige sker der over 100.000 faldulykker hvert år, som kræver behandling [1].

Den samlede samfundsøkonomiske omkostning estimeres til:

• over 25 milliarder kroner årligt
• hvor en stor del påvirker kommunal ældrepleje

Det gør fald til en af de mest omkostningstunge – og samtidig forebyggelige – udfordringer i velfærden.

Omkostning per fald – konkrete tal

Omkostningen varierer afhængigt af skadens alvor, men estimater viser:

• Et fald med skade: ca. 50.000 – 150.000 kr
• Hoftebrud: ca. 200.000 – 400.000 kr det første år
• Langvarigt plejebehov: kan overstige 500.000 kr per person per år

Et alvorligt fald kan derfor hurtigt koste over en halv million kroner.

Hvor opstår omkostningerne?

Det er let at fokusere på hospitalsbehandling, men for kommuner opstår de største omkostninger efter selve faldet.

Umiddelbare omkostninger

• Akut behandling
• Indlæggelse
• Rehabilitering

Langsigtede omkostninger

• Øget behov for hjemmepleje (ofte +30–100 %)
• Hjælpemidler og boligtilpasninger
• Midlertidige ophold
• Permanent plejebolig

Det er den langsigtede stigning i plejebehov, der driver de kommunale omkostninger.

Fald fører ofte til varigt øget plejebehov

Mange ældre vender ikke tilbage til samme funktionsniveau efter et fald.

Typiske konsekvenser er:

• Øget behov for tilsyn
• Mindre selvstændighed
• Større risiko for nye fald

Det betyder, at omkostningen sjældent er engangsbaseret, men kan fortsætte i flere år.

Gentagne fald øger omkostningerne markant

Personer, der falder én gang, har markant øget risiko for at falde igen.

Det skaber en stigende omkostningskurve:

1. Første fald → øget plejebehov
2. Nyt fald → yderligere forværring
3. Overgang til mere omfattende pleje

For kommunen betyder det hurtigt stigende omkostninger per borger.

Forebyggelse – en klar økonomisk gevinst

Forebyggelse af fald er i de fleste tilfælde langt mere omkostningseffektivt end at håndtere konsekvenserne.

Eksempler:

• At forebygge ét hoftebrud (~300.000 kr) kan finansiere indsats for flere borgere
• Færre fald reducerer både plejebehov og belastning på personale

Faldforebyggelse bør derfor betragtes som en investering frem for en udgift.

Velfærdsteknologi som redskab

Velfærdsteknologi kan spille en central rolle i at reducere både antallet af fald og konsekvenserne.

Ved at arbejde mere proaktivt kan kommuner:

• Identificere risici tidligere
• Reagere hurtigere
• Reducere tiden før hjælp

Selv små forbedringer i responstid kan have stor betydning for både økonomi og kvalitet.

Reducer fald risiko og øg trygheden med automatiske tryghedsalarmer

Sensorems tryghedsalarmer er et eksempel på en løsning udviklet til at imødekomme behovene i kommunal pleje. Alarmen kan automatisk registrere fald og etablere kontakt via en indbygget højttalertelefon med tovejskommunikation, hvilket muliggør en hurtig vurdering af situationen. Løsningen er designet til nem implementering i eksisterende drift uden omfattende tekniske tilpasninger. Med indbygget GPS fungerer alarmen både indendørs og udendørs og giver bedre mulighed for at lokalisere borgere og reagere hurtigt ved hændelser. For organisationen giver det også forbedret overblik og kontrol. Via et centralt system kan alle enheder administreres og fjernstyres, hvilket gør drift, opfølgning og skalering på tværs af borgere og enheder enklere.

 

LÆR HVORDAN SENSOREMS TRYGHEDSALARM KAN ØGE TRYGHEDEN FOR KOMMUNER