Hvad er en visitator? – rolle, ansvar og afgørelser om hjælp

---

En visitator vurderer behov og traeffer afgoerelse om hjaelp og stoette efter serviceloven. Vurderingen afgjoer, hvilke indsatser borgeren far.

---

En central rolle i kommunens aeldreservice

En visitator er en medarbejder i kommunen, der har ansvar for at vurdere borgerens behov og traeffe afgoerelse om hjaelp og stoette.

Det kan dreje sig om indsatser som:

• hjemmepleje
• plejebolig
• noedkald via kommunen
• andre stotteindsatser i hverdagen

Malet er, at borgeren far den hjaelp, der er noedvendig for at leve et sa selvstaendigt og trygt liv som muligt.

Hvad goer en visitator?

Visitatoren har ansvar for hele processen omkring en ansoegning om hjaelp.

Det indebarer at:

• modtage ansoegningen
• udrede borgerens behov
• foretage en konkret, individuel behovsvurdering
• traeffe afgoerelse efter loven
• folge op pa indsatserne

Serviceydelser efter servicelovens §83 kan kun tildeles efter en individuel og konkret behovsvurdering (1).

Hvordan foregaar en behovsvurdering?

Processen begynder typisk med, at borgeren selv, en paaroerende eller sundhedspersonale kontakter kommunen.

Visitatoren kan herefter gennemfoere en udredning, der inkluderer:

• samtale med borgeren
• hjemseoeg
• vurdering af funktionsevne og hverdag
• dialog med plejepersonale

Visitatoren boer foretage et besoeg i hjemmet, hvis en telefonsamtale ikke giver tilstraekkelig sikkerhed for at traffe en konkret, individuel vurdering (1).

Hvad afgoer, hvilken hjaelp der bevilges?

Afgoerelsen om hjaelp baseres paa en samlet og konkret vurdering af:

• borgerens behov og funktionsevne
• boligsituation
• helbred og funktionsniveau
• mulighed for at klare hverdagen selv

Visitationen af hjaelpemidler sker ud fra en individuel og konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov (1).

Noedkald som kommunal indsats

I mange kommuner kan noedkald bevilges som en del af hjaelpen efter serviceloven.

Dette sker typisk, naar:

• borgeren bor alene
• der er risiko for fald eller akutte situationer
• behovet for hurtig kontakt med hjaelp er vurderet at foreligge

Betingelserne for at faa et kommunalt noedkald varierer fra kommune til kommune.

Hvem har storst gavn af et noedkald?

For at traeffe gode afgørelser er det ogsa vigtigt at kende til hvem der har storst gavn af et noedkald – og hvordan visitatorens rolle hanger sammen med hjaelpemiddelforskrivning i Danmark.

Nar er kommunale indsatser ikke tilstraekkelige?

I nogle tilfaelde kan behovet aendre sig eller ligge uden for, hvad der bevilges.

Det kan handle om:

• behov for alarm ogsa udendors
• krav om kortere responstid
• oenske om at alarmen gaar direkte til paaroerende
• situationer, hvor borgeren ikke opfylder kriterierne

I disse tilfaelde kan andre loesninger overvejes som supplement.

Klageadgang

Hvis kommunen giver afslag paa en ansoegning, skal afslaget begrundes skriftligt. Borgeren kan klage til kommunen, og sagen kan bringes videre til Ankestyrelsen.

Tryghedsalarm som supplement til kommunale afgørelser

Tryghedsalarm kan bevilges via kommunen, men behovet kan ogsa se anderledes ud end det, der daekkes af den kommunale afgoerelse. Sensorems tryghedsalarm muliggoer hurtig alarmhaandtering og kan aktiveres manuelt eller automatisk med toveiskommunikation til forhandsdefinerede kontaktpersoner. Losningen fungerer bade inden- og udendors og har GPS-positionering for at sikre, at den rette indsats kan saettes i vaerk i tide.