Tjekliste for værger – sådan skaber du tryghed i hverdagen


At være værge handler ikke kun om økonomi og papirer. Du har også et ansvar for, at den person, du er værge for, lever trygt i hverdagen – og kan få hjælp, hvis noget sker. Denne tjekliste hjælper dig med at identificere risici og se, hvad der skal være på plads.


Har du styr på tryggheden?

At være værge indebærer et praktisk ansvar, der rækker videre end banker og myndigheder. Brug denne tjekliste til at kortlægge, om det vigtigste er på plads.

Sådan bruger du tjeklisten

Gå hvert punkt igennem og svar:

  • Ja → fungerer som det skal
  • Nej → udgør en risiko
  • Usikker → bør undersøges
1. Kan borgeren varsle hurtigt?
  • Kan borgeren selv varsle ved behov?
  • Ved borgeren, hvordan man kontakter hjælp?
  • Findes der en enkel løsning til nødvarsling?

Hvis svaret er nej, er der risiko for, at hjælp ikke nås i tide.

2. Hvad sker der, hvis borgeren ikke kan handle?
  • Findes der en løsning, hvis borgeren falder eller bliver akut syg?
  • Kan nogen blive automatisk varslet?
  • Er der backup, hvis borgeren ikke svarer?

Dette er afgørende i situationer, hvor borgeren ikke kan ringe selv.

3. Har du overblik over hverdagen?
  • Ved du, hvordan borgeren har det i hverdagen?
  • Har du regelmæssig kontakt?
  • Kan du få information, hvis noget ændrer sig?

Uden overblik er det svært at opdage risici i tide.

4. Er der risikofyldte situationer?
  • Bor borgeren alene?
  • Har borgeren nedsat bevægelighed eller helbred?
  • Er der risiko for fald eller andre ulykker?
  • Har borgeren svært ved at bruge telefon eller teknologi?

Faldulykker er en af de hyppigste årsager til alvorlige skader hos ældre i Danmark (1).

5. Fungerer hverdagen praktisk?
  • Får borgeren den rette støtte fra sundheds- og plejevæsenet?
  • Fungerer de bevilgede indsatser som de skal?
  • Er der noget, der skaber uro eller utryghed?

Tryghed handler ikke kun om akutte situationer – men om helheden.

6. Ved du, hvad der sker, hvis noget sker?
  • Hvem kontaktes først?
  • Findes der en klar plan?
  • Ved alle involverede, hvad de skal gøre?

Uklarhed her kan koste værdifuld tid i en nødsituation.

7. Er kontaktvejene sikret?
  • Er der altid nogen, der kan modtage et varsel?
  • Kan du selv nås hurtigt?
  • Er der alternative kontaktpersoner?

Det er ikke nok at kunne varsle – nogen skal også svare.

Når tjeklisten afslører mangler

Hvis flere svar er «nej» eller «usikker», er der øget risiko i hverdagen. Det kan betyde, at hjælpen ikke når frem i tide, at hændelser får større konsekvenser, eller at borgeren lever med unødig utryghed.

Fra indsigt til handling

At identificere risici er det første skridt. Næste skridt er at sikre, at borgeren altid kan varsle, at nogen altid kan nås, og at den rette information kommer frem hurtigt. For mange værger indebærer det at supplere med løsninger, der giver borgeren mulighed for at varsle – også når de er alene.

Tryghedsalarm som støtte for værger

At være værge indebærer et ansvar for, at den person, du repræsenterer, kan få hjælp, når noget sker. Sensorems tryghedsalarm kan aktiveres manuelt eller automatisk ved fald og kalder foruddefinerede kontaktpersoner op med tovejskommunikation via urets indbyggede højtaler. Det fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering.

 

 

LÆS OM SENSOREMS TRYGHEDSALARM – ET HJÆLPEMIDDEL FOR VÆRGER OG PÅRØRENDE

Mere om værgemål i Danmark

Vil du vide mere? Læs mere i vores guider: Hvad er værgemål i Danmark? – Fratagelse af handleevne – Forskel på værgemål og fratagelse af handleevne – Værgenes ansvar for tryghed – Kan en værge købe nødkald?

Kilder