Når bør nødkald tildeles? – en vejledning for sundhedspersonale

---

Noedkald bor tildeles ved oeget risiko, utrygghed eller nedsat evne til at tilkalde hjaelp. Behovsvurdering og responstid er afgoerende.

---

En del af kommunens aeldreservice

Noedkald er et hjalpemiddel, der skal gore det muligt at fa hurtig kontakt i en nodsituation.

For sundhedspersonale handler det ikke blot om teknologi, men om at foretage en korrekt behovsvurdering – hvor hensynet til patientsikkerhed og borgerens selvstaendighed er centralt.

I Danmark er noedkald en kommunal service, der tildeles efter individuel visitation. Ca. 65.000 noedkald er opstillet i aeldre borgeres boliger rundt om i landet (1). Kommunerne begrunder primaeert tildelingen med en vurderet oeget faldtendens og/eller oeget risiko for et akut behov for hjaelp (1).

Hvad er et noedkald i denne sammenhaeng?

Et noedkald er et personburet hjaelpemiddel, der gor det muligt at:

• kalde på hjælp ved behov
• etablere direkte kontakt
• muliggoere hurtig indsats
• i visse tilfaelde automatisk varsle ved haendelse

Det bruges primaert af hjemmeboende borgere, der ikke er under kontinuerligt tilsyn.

Nar bor noedkald tildeles?

Ifolge kommunernes kvalitetsstandarder visiteres noedkald ud fra en individuel og konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov (2).

Typiske kriterier for tildeling:

• Varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• Hoej faldrisiko trods forebyggende indsats
• Alvorlig sygdom
• Borger er ude af stand til at benytte en aeldre venlig mobiltelefon

Tildeling kan bade have et forebyggende og et akutt sigte (2).

Risikobaseret behovsvurdering

Visitationen bor baseres på en struktureret gennemgang af:

• fysisk funktion (balance, gangfunktion)
• kognitiv evne
• tidligere haendelser
• social situation (ensomhed, netvaerk)
• boligforhold

Visitator og borger samarbejder om at klaerlaegge borgerens funktionsevne og afdaekker behovet for et noedkald, herunder også hvilke ressourcer borgeren besidder (2).

Nar er noedkald saerlig aktuelt?

Noedkald er saerlig relevant, nar:

• borgeren har faelds tidligere
• der er risiko for lang liggetid efter et fald
• borgeren opholder sig meget alene
• responstiden fra naerstående er lang

Lang liggetid efter fald er knyttet til oeget risiko for komplikationer og er en af de hyppigste årsager til, at aeldre mister selvstaendigheden.

Kognitiv svigt og evne til at aktivere noedkald

Ved kognitiv svigt skal der tages saerligt hensyn til borgerens evne til at bruge hjaelpemidlet.

Det indebarer, at:

• manuelle noedkald kan vaere utilstraekkelige
• behov for automatiske funktioner kan foreligge
• stotteindsatser skal tilpasses

Det er desuden en forudsaetning for tildeling, at borgeren har forstaelse for at administrere noedkaldsanlaegget og kan betjene det (2).

Manuelle og automatiske noedkald

Ved visitation bor der skelnes mellem forskellige funktioner:

• manuelle noedkald kraever aktiv handling fra borgeren
• automatiske noedkald kan aktiveres ved fx fald eller inaktivitet

For borgere med hoj risiko eller begraenset handlingsevne kan automatiske funktioner bidrage til oeget trygghed.

Responstid er afgoerende

Responstid er en central faktor i behovsvurderingen.

Det handler om:

• hvor hurtigt et kald nar frem til modtager
• hvor hurtigt indsats kan saettes i gang
• om der er backup, hvis forste kontakt ikke svarer

I de fleste kommuner besvares noedkald via en bemannet vagtcentral, der kan tale med borgeren og vurdere situationen (1).

Klageadgang ved afslag

Hvis kommunen giver afslag på noedkald, skal afslaget begarundes skriftligt. Borgeren kan klage til kommunen, og sagen kan bringes videre til Ankestyrelsen. Pasient- og brugerombuddet kan ogsa yde vejledning (2).

Begraensninger og supplerende behov

Noedkald er ikke altid tilstraekkelige som eneste indsats.

Der kan vaere behov for:

• tilsyn
• hjemmepleje
• andre hjaelpemidler
• tilpasninger i boligen

En visitator kan bevilge noedkald som en del af den kommunale hjaelp og bidrage til at koordinere en helhedslosning. Det er ogsa vigtigt at kende til hvem der har storst gavn af et noedkald for at sikre, at visitationen sker pa det rette grundlag.

Visitationen bor derfor ske som del af en helhedsvurdering.

Praktiske hensyn ved valg af losning

Ved valg af noedkald bor folgende vurderes:

• daekningsomrade (indenfor/udendors)
• positionering (GPS)
• alarmkjaede og modtager
• backup hvis ingen svarer
• brugervenlighed

Disse faktorer pavirker bade funktion og patientsikkerhed.

Tryghedsalarm som stotte ved visitation

Sensorems tryghedsalarm er et teknisk hjaelpemiddel, der muliggor hurtig alarmhanttering. Alarmen kan aktiveres manuelt eller automatisk og ringer de forhansdefinerede kontaktpersoner op via toveiskommunikation. Losningen fungerer bade inden- og udendors og har inbygget GPS-positionering, der gor det muligt at lokalisere brugeren og sikre, at den rette indsats kan saettes i vaerk i tide.